Succesfuld weekend for DC Workshops motorsportshold i GT Winter Series i Valencia |
Sportscar racing 21/02/25
|
 |
DC Motorsport leverede en imponerende præstation i den forgangne weekend ved GT Winter Series i Valencia, hvor de sikrede flere sejre og podieplaceringer. |
|
Løb 1 blev en stærk start på weekenden, hvor Ulrik Larsen og Jacob Bidstrup hver sikrede en sejr i hhv. Cup 4 og Cup 5.
Løb 2 fortsatte succesen, da Jacob Bidstrup igen kørte først over stregen i Cup 5, mens Ulrik Larsen og Anders Bidstrup fulgte op med imponerende andenpladser i deres respektive klasser – endnu en understregning af teamets styrke.
Weekenden blev rundet af med et 55-minutters endurance-løb med obligatorisk pitstop. Desværre måtte Ulrik Larsen udgå efter kontakt med en konkurrent, men Steen Almsgaard holdt hovedet koldt og sikrede en flot sejr i Cup 4. Samtidig kørte Jacob og Anders Bidstrup sig begge til tredjepladser i deres respektive klasser.
Patrick Broch
Læs mere om: DC MotorsportValencia - Ricardo Tormo |
|
| |