Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Championship Denmark

14-årige Victor Odin Soria er klar til skiftet fra karting til bil

Touring Car
Championship
Denmark 

08/02/25 

Touring Car Championship DenmarkVictor Odin Soria fra Vejle stiller til start i Touring Car Championship Denmark i 2025. Efter fire år i kartingsporten er 14-årige Victor klar til at hoppe over i bilsporten, hvilket bliver i en Suzuki Swift i TCCD’s Light-klasse.
 

“2025 bliver et år, hvor fokus er, at jeg får trænet en masse i bilen samtidig med, at jeg gerne vil præsentere mig selv som ny i bilsporten, så der forhåbentligt bliver lagt mærke til mig som kører,” siger Victor Odin Soria forud for hans debutsæson i bilsporten.


(Foto: Victor Odin Soria)

Da Victor valgte, at tiden nu var inde til at gå fra karting til bil, blev der kigget på forskellige klasser og muligheder, og her faldt valget på Touring Car Championship Denmark, der køres for første gang i år efter en sammenlægning af 1600 Challenge og Super Cup. “Vi har ikke den største økonomi, og vi ser derfor TCCD som en god mulighed for at komme i gang med bilsporten,” fortæller Victor, som altid har travlt med at søge sponsorer, og i år har indgået et samarbejde med Bili Auto, hvis mekanikere er med ude til løbene for at skrue på Suzukien.


(Foto: Victor Odin Soria)

Victor har store fremtidsambitioner og drømmer og enten Formel 1 eller Le Mans og til trods for sine kun 14 år, er skiftet til bil, ikke noget han skræmmes af: “Selvom det bliver helt nyt for mig at gå fra karting til bil, hvor jeg skal lære at køre med gear og kobling, så tænker jeg ikke så meget over udfordringerne - jeg er egentlig bare klar til at kaste mig ud i det!,” siger en spændt Victor, der allerede har testkørt en smule i raceren og som håber på indtage podiet i løbet af sæsonen.

Den unge racerkører gør alt for at være bedst muligt forberedt til den kommende sæson, hvilket blandt andet indebærer hyppig træning i fitnesscentret, hjemmetræning på simulatoren og at hjælpe mekanikerne på værkstedet, så bilen er 100 % klar til første afdeling. Sæsonåbneren for TCCD køres i Sverige på Sturup Raceway d. 5. - 6. april, og for Victor, er afdelingen på den svenske bane en af dem, han ser allermest frem til.

2025 løbskalender - Touring Car Championship Denmark

Sturup Raceway: 5.-6. April
Padborg Park: 17.-18. maj
Ring Djursland: 7.-8. juni
Ring Djursland: 16.-17. august
FDM Jyllandsringen: 27.-28. september
Padborg Park: 4.-5. oktober

Hankook Touring Car Championship Denmark

Kim Gripping