Årets første løb venter i Dubai |
Asian LMS 06/02/25
|
 |
Theodor Jensen er tilbage i Asian Le Mans Series til tredje og fjerde afdeling af mesterskabet, som køres på Dubai Autodrome i weekenden. |
|
 (Foto: Fotocar13 & Bretton Racing)
Den fremadstormende østjyde har fået ny teamkammerat i LMP3-raceren hos Bretton Racing. Den 16-årige australier Griffin Peebles kører weekendens løb sammen med Theodor, som glæder sig til det nye bekendtskab:
- Det er fedt at være tilbage på banen med Bretton Racing, og ikke mindst med en hurtig og ambitiøs medkører som Griffin. Han har fine resultater med sig fra formelbiler, så jeg tror at vi har et rigtig stærkt lineup til de her løb, siger Theodor Jensen, som ser frem til at være tilbage på Dubai Autodrome til weekendens to løb:
 (Foto: Fotocar13 & Bretton Racing)
- Jeg føler mig maksimalt forberedt til weekenden og er helt klar til at komme ud og give den gas igen. Dubai er en fed bane som jeg føler mig godt tilpas på, så jeg tror også at målsætningen om en topplacering og solide point til mesterskabet er realistisk for os, siger han.
Weekendens to fire timers-løb køres henholdsvis lørdag og søndag klokken 15.10 og kan ses live på live.asianlemansseries.com/live.
Theodor Jensen Racing Læs mere om: Theodor JensenDubai Autodrome08/02/25 - Dubai Autodrome - Asian LMS09/02/25 - Dubai Autodrome - Asian LMS |
|
 | |