Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

DASU Elitenyt - Daytona Special

SportsCar
Championship 

21/01/25 

13 danskere til start på Daytona.
Sådan gik det i Roar-træningerne.
Malthe Jakobsen fremhæves af IMSA.
Dansk sejr med Christian Rasmussen for et år siden.
 

Det sker
13 danskere til start på Daytona
For 13 danske racertalenter lægges 2025 hårdt ud med Rolex 24 At Daytona – et af verdens mest legendariske og største langdistanceløb – som er første afdeling af IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Begivenhederne ved Daytona Beach i Florida starter torsdag d. 23., mens selve løbet flages grønt lørdag d. 25 kl. 19:40 (dansk tid). Alle 24 timer af løbet kan ses live på Viaplay, hvor Jens Hansen og Michael Christensen kommenterer store dele af udsendelsen. Kvalifikationen kan ses live på IMSA TV, der er globalt tilgængeligt – dog er dette kun gældende for kvalifikationen.

61 biler deltager i 2025-udgaven af Rolex 24 At Daytona fordelt på fire klasser, hvilket er med dansk deltagelse i alle klasser. LMP2-klassen bliver i år klassen med flest danskere og tæller seks kørere. Blandt de seks danske LMP2-kørere finder man blandt andet 2024 Le Mans-vinder og VM-sølv vinder i FIA WEC, Nicklas Nielsen, som skal køre i AF Corses bil #88.

GTP

Kevin Magnussen – #24, BMW M Team RLL
– Deler bil med Philipp Eng (Østrig), Dries Vanthoor (Belgien) og Raffaele Marciello (Italien)

Frederik Vesti – #31, Cadillac Whelen
– Deler bil med Jack Aitken (Storbritannien), Earl Bamber (New Zealand) og Felipe Drugovich (Brasilien)

LMP2

Malthe Jakobsen – #04, Crowdstrike Racing by APR
– Deler bil med George Kurtz (USA), Toby Sowery (Storbritannien) og Colton Herta (USA)

Mikkel Jensen – #11, TDS Racing
– Deler bil med Steven Thomas (USA), Hunter McElrea (New Zealand) og Charles Milesi (Frankrig)

David Heinemeier Hansson – #18, Era Motorsport
– Deler bil med Tobias Lütke (Canada), Paul-Loup Chatin (Frankrig) og Ryan Dalziel (Storbritannien)

Benjamin Pedersen – #52, PR1 Mathiasen Motorsports
– Deler bil med Rodrigo Sales (USA), Ben Keating (USA) og Mathias Beche (Schweiz)

Nicklas Nielsen – #88, AF Corse
– Deler bil med Luis Perez Companc (Argentina), Dylan Murry (USA) og Matthieu Vaxiviere (Frankrig)

Christian Rasmussen – #99, AO Racing
– Deler bil med PJ Hyett (USA), Dane Cameron (USA) og Jonny Edgar (Storbritannien)

GTD Pro

Marco Sørensen – #007, Heart of Racing
– Deler bil med Ross Gunn (Storbritannien), Alex Riberas (Spanien) og Roman De Angelis (Canada)

GTD

Nicki Thiim – #44, Magnus Racing
– Deler bil med John Potter (USA), Andy Lally (USA) og Spencer Pumpelly (USA)

Conrad Laursen – #50, AF Corse
– Deler bil med Custodio Toledo (USA), Riccardo Agostini (Italien) og Arthur Leclerc (Monaco)

Frederik Schandorff – #70, Inception Racing
– Deler bil med Brendan Iribe (USA), Ollie Millroy (Storbritannien) og David Fumanelli (Italien)

Michelle Gatting – #83, Iron Dames
– Deler bil med Sarah Bovy (Belgien), Rahel Frey (Schweiz) og Karen Gaillard (Schweiz)

Læs mere om "Rolex 24 At Daytona" her

 

Sådan gik det i Roar-træningerne
Forud for 24-timers løbet har kørerne tilbragt sidste uge på banen i Florida, Daytona International Speedway, hvor Roar Before the Rolex 24 – de officielle træningsdage til løbet – er blevet kørt med træninger fredag, lørdag og søndag.

Fredag
Blandt LMP2-kørerne var det Malthe Jakobsen, som satte den hurtigste tid efter en første træningsdag, fredag. Nicklas Nielsen og Mikkel Jensen viste også god fart med Nielsen som fredagens tredjebedste tid og Jensen som hurtigste kører i træning to.

I den hurtigste klasse, GTD, blev det en vellykket første træningsdag for Kevin Magnussens BMW #24, hvor teamkammeraten, Dries Vanthoor, var hurtigst i klassen. Det samme var gældende for Michelle Gatting og hendes Iron Dames-medkører, Rahel Frey, som satte tiden i GTD-klassen.

Lørdag
Lørdag byggede Michelle Gatting videre på Iron Dames’ fart, og var dagens hurtigste GTD-kører i et felt på 20 kørere. I LMP2 befandt både Malthe Jakobsen og Mikkel Jensen sig i toppen af feltet.

Søndag
Søndag, og sidste Roar-dag, bød på regnvejr, og her viste Mikkel Jensen igen fornuftige resultater ved at sætte anden hurtigste tid på våd bane blandt LMP2’erne, mens Malthe Jakobsen befandt sig på en P5.

 

Malthe Jakobsen fremhæves af IMSA
Det prestigefyldte 24-timers løb, der nu køres for 63. gang, er spækket med nogle af verdens dygtigste og mest talentfulde racerkørere – heriblandt den tredobbelte IndyCar-mester, Alex Palou, Kevin Estre – FIA WEC-mesterskabsvinder og Danmarks erfarne Hypercar-kørere, Mikkel Jensen og Nicklas Nielsen, og er dermed et af årets hårdeste og mest konkurrenceprægede løb.

Forud for løbsstart og efterfulgt af Roar-træningerne har IMSA udpeget en række Daytona-kørere, som de vurderer, man bør holde særligt øje med. Blandt disse talenter er den kommende Hypercar-kører for Peugoet TotalEnergies og sidste års LMP2 Daytona-runner-up, 21-årige Malthe Jakobsen. Jakobsens 24-timers løb kører han igen i år for Crowdstrike Racing by APR, og deler blandt andet bil med IndyCar-køreren, Colton Herta.

"Teamet har virkelig lagt kræfterne i for at vi skal vinde det her racerløb, og det bærer både forberedelserne og alle menneskerne omkring teamet præg af. Det er jo en af de helt store sejre i endurance racing, og der er kæmpe forventninger til, at vi skal stå øverst på skamlen, når de 24 timer er gået. Og det tror jeg helt bestemt også er realistisk," fortæller Malthe Jakobsen i en pressemeddelelse.

Læs mere om danskerens forventninger til løbet her

 

Dansk sejr med Christian Rasmussen for et år siden
Sidste års Daytona-løb endte succesfuldt for flere danskere, hvor den tidligere vinder af løbet, Michael Christensen, kørte en andenplads hjem i GTD Pro-klassen (læs om Michaels løb her), og Malthe Jakobsen tog også en andenplads i LMP2-klassen (læs om Malthe løb her). Men Christian Rasmussen overgik sine landsmænd og konkurrenter, da han løb med LMP2-sejren efter tæt kamp med Jakobsen (læs om Christians løb her).
Se highlights fra 2024-løbet her.

I sidste uge var Christian Rasmussen forbi DASUs sekretariat til en snak om blandt andet det kommende løb på Daytona, hvor han ikke lagde skjul på, at han går efter at køre sig til sit andet Rolex Daytona-ur.
Læs artiklen her.


Læs mere om:
  • Benjamin Pedersen
  • Christian Rasmussen
  • Conrad Laursen
  • David Heinemeier Hansson
  • Frederik Schandorff
  • Frederik Vesti
  • Kevin Magnussen
  • Malthe Jakobsen
  • Marco L. Sørensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Jensen
  • Nicki Thiim
  • Nicklas Nielsen
  • Daytona
  • 26/01/25 - Daytona - SportsCar Championship - Internationalt
  •