”Efter sidste års finaleløb overvejede vi i teamet at beholde den gamle racer og måske stille op i en anden klasse, men vi var også meget hooked på at fortsætte i den nye Super GT-klasse og dermed at blive en del af den nye Danish Supercar League,” fortæller djurslændingen.
Casper Pilgaard og Pilgaard Motorsport fik i starten af december teamets nye Super GT-racer.
”Men jeg har ikke kørt en eneste omgang på en bane med den nye racer,” fortæller han, ”men i efteråret havde jeg en testdag i en anden bil på Padborg Park. Bilen minder jo på mange måder om min tidligere Super GT-racer.”
Casper Pilgaard ser frem til 2025-sæsonen i Selected Car Group Super GT. (Foto: Stumpphoto)
Casper Pilgaard sluttede 2024-sæsonen som treer i mesterskabet efter Frederik Nymark, Hadsten, og Ole Petersen, Bredebro – hans hidtil bedste resultat i løbsserien. Og han glæder sig meget til den nye sæson.
”Der kommer så mange deltagere, og der tegner til at blive en ekstrem tæt kamp i klassen. Du sætter dig ikke bare i bilen og ligger foran med det samme. Du skal kæmpe for det. Når de røde lys slukker, bliver der rigeligt at se til,” forudser han.
”Det bliver fedt at komme ud at køre med en masse racerkørere og se, hvad der skal arbejdes på. Jeg glæder mig virkelig til, at vi bliver et stort felt, hvor små fejl vil have store konsekvenser i mesterskabet. I forhold til sidste år taber du meget, hvis du slutter bagest, for så er du udenfor top 20. Og udenfor pointene.” Læs mere om: Casper PilgaardPilgaard Motorsport |