Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

1600 Challenge

Alting har en ende

1600 Challenge 
15/12/24 

Alting har en ende også 1600 Challenge, den er vi desværre nået til nu.
 

1600 Challenge har siden sin start i 2007 været det naturlige sted at starte i dansk asfalt bane sport og heldigvis har rigtig mange gennem årene gjort dette, når man kigger på de danske top klasser kan vi pege på flere der er startet i 1600 Challenge, det er da også blevet til succes for flere i udenlandske løbsserier, bla. en mester i den Tyske TCR serie, 1600 Challenge har dog også haft mange faste deltagere der gennem årene er kommet igen og igen for det super tætte race og det gode kammeratskab, hvem har ikke set den gamle gule Corolla der har været med siden starten i 2007.

1600 Challenge var også gennem flere år en af de største klasser i dansk motorsport og med over 30 deltagere der altid leveret det allerbedste race i dansk motorsport, noget vi har gjort gennem alle årene, dette har vi altid været meget stolte af.

Desværre kom corona forbi Danmark i 2020, dette viste sig at være rigtig hårdt ved 1600 Challenge og vi faldt drastisk i deltager antallet, et fald vi trods flere forsøg ikke er lykkedes med at finde den rigtig løsning på, så vi igen kunne bliver den store klasse vi engang var, derfor er det med tungt hjerte vi har besluttet at 1600 Challenge har nået sin ende.

Men en ende er mange gange også starten på noget nyt, heldigvis gælder det også i dette tilfælde. Sammen med SuperCup der var endt i samme situation som 1600 Challenge, har vi besluttet at tiden var til at slå os sammen og starte en helt ny klasse, der igen kan skabe det naturlige sted at starte når man skal køre racerbil på asfalt baner.

Vi har brugt det sidste år på at udvikle den nye klasse og reglementet der til, hvilket vi syntes er lykkes rigtig godt.

Touring Car Championship Denmark (TCCD) er navnet på den nye klasse, det bliver en rigtig spændende klasse der giver mulighed for at udvikle og opgradere sin bil sammen med ens egen erfaring, evner og økonomi.

Det har været meget vigtigt for os at de mange 1600 Challenge biler der findes vil kunne bruges i den nye klasse uden at skulle bygges vildt om, de fleste vil kunne bruges lige som de er, dette er vi glade for at være lykkes med.

Vi håber I vil tage godt imod den nye klasse, og være med til at gøre den til den bedste klasse i dansk motorsport.

Vi vil også gerne takke alle de mange mennesker der har været med til at gøre 1600 Challenge til den bedste klasse i dansk motorsport både på og uden for banerne, et rigtig stort TAK til jer alle.

Vi glæder os meget til at se jer alle ude på banerne igen.

Hankook 1600 Challenge
Kørerforeningen Gruppe N


Læs mere om:
  • 1600 Challenge og Super Cup bliver til Touring Car Championship Denmark
  •