Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
03/12/24 

· 3 x danskerpodie i Jeddah
· Rasmus Haugaard hyldes til Karting Award Danmark
· Nu starter ALMS 2024/2025 og her er danskerne
· Michelle Gatting bliver fabrikskører for Porsche
· Abu Dhabis Grand Prix og afsked med Haas
 


(Foto: SRO Motorsports Group)

Siden sidst

3 x P3 i Jeddah
De danske topresultater fra finaleafdelingen af GT World Challenge Europe Endurance Cup i Jeddah blev til 3 x P3 i tre forskellige klasser.

Øgaard afslutter debutsæson i GT med Jeddah-podie
I Silver Cup-klassen kunne det unge talent, Sebastian Øgaard, afslutte sæsonen med en tredjeplads med Aston Martin-teamet, Comtoyou Racing. Det var den 20-årige dansker, som stod for at køre GT-bilen i mål i det seks timer lange løb.

2024 har været Øgaards debutsæson som GT-kører, og om weekenden i Jeddah fortæller han selv, at det ”performancemæssigt, har været den bedste weekend i min karriere.”

Læs mere om Sebastian Øgaards løb i Jeddah her.

Sebastian Øgaard er indplaceret i DASUs Team Danmark-trup.

Dennis Lind på tredjepladsen i Gold Cup
Den erfarne GT-kører, Dennis Lind, kørte med i finaleafdelingen af GT World Challenge, og det endte succesfuldt med en tredjeplads i Gold Cup-klassen. Linds podieplacering blev sikret med teamet, Imperiale Racing, i en Lamborghini Huracan som blev delt med Italienske Alberto Di Folco og amerikanske Philippe Denes.

Podieplacering til Nicolai Kjærgaard
Nicolai Kjærgaard var endnu en dansker, som indtog Jeddah Corniche Circuits podie. Danskeren kørte med i Bronze Cup-klassen i en McLaren 720S hos teamet, Garage 59. Kjærgaard startede løbet fra en femteplads i klassen.

Dane Train misser mesterskab
Da Marco Sørensen og Nicki Thiim gik ind til løbsweekenden i Jeddah, var det med en føring i det samlede mesterskab for kørere. Efter et uheldigt løb, som endte med en P10, går danskerduoen glip af mesterskabet og podiet.

Marco Sørensen og Nicki Thiim er indplaceret i DASUs Team Danmark-trup.



(Foto: Niklas Majgaard)

Siden sidst

Rasmus Haugaard hyldes til Karting Award Danmark
Den danske 2024 kartingsæson blev i weekenden fejret med Mascot Workwear Karting Award Danmark, hvor kørere blev hyldet, og pokaler uddelt på baggrund af årets resultater.

Aftenens helt store pris, Årets Kartingkører, blev fundet, og det var Rasmus Haugaard, som løb med den fornemme titel. Den erfarne KZ2-kører har haft en yderst succesfuld sæson i KZ2-klassen som vinder af DIF DM i Rødby og mesterskabsvinder i Danish Karting League. Udover Rasmus Haugaards resultater på den danske kartingscene, deltog han i efteråret i FIA Karting World Championship i KZ2-Masters-klassen, som blev kørt på Portimão-banen i Porugal. Her viste danskeren med sin sjetteplads (ud af 55 kørere), at han hører til blandt verdens bedste.

De tre andre nominerede til Årets Kartingkører var Casper Nissen, Bertram Sachse og William Rønfeldt.

Læs mere



(Foto: Asian Le Mans Series)

Det sker

Nu starter ALMS 2024/2025 og her er danskerne
Mens året snart er omme, og løbsserier er kørt for i år, starter Asian Le Mans Series 2024/2025-sæsonen denne weekend. For en række danskere betyder det en tur til Malaysias Sepang International Circuit, hvor de første to afdelinger af den internationale langdistanceserie køres som to firetimersløb.

Ni danskere kører med i denne weekend, og det bliver blandt andet med den regerende ALMS-mester, Malthe Jakobsen, og den nyligt annoncerede fabrikskører for Porsche, Michelle Gatting (læs næste afsnit).

Danskerne i ALMS 4H of Sepang 2024:

LMP2
Malthe Jakobsen og Michael Jensen – #25, Algarve Pro Racing
LMP3
Theodor Jensen og Jens Reno Møller – #26, Bretton Racing
Mikkel Kristensen – #43, Inter Europol Competition
Anders Fjordbach – #49, High Class Racing
GT
Conrad Laursen – #82, AF Corse
Michelle Gatting – #85, Iron Dames
Marco Sørensen – #89, EBM

Læs mere & se tidsplan



(Foto: Porsche AG)

Det sker

Michelle Gatting bliver fabrikskører for Porsche
Den erfarne og talentfulde GT-kører, Michelle Gatting, opnår en stor milepæl i karrieren, og kan nu kalde sig fabrikskører for Porsche. På samme tid indgår Gattings team siden 2018, Iron Dames, et officielt samarbejde med Porsche, hvilket indebærer, at Iron Dames kører med i fire løbsserier i 2025 i Porsche-regi med Michelle Gatting som Iron Dames’ første fabrikskører nogensinde.

”Det er uden tvivl den største milepæl i min karriere, og selvom det er vigtigt at nyde dette øjeblik, så har det givet mig så meget motivation til at blive en endnu bedre racerkører, og arbejdet for fremtiden er derfor allerede i fuld sving,” skriver Michelle Gatting i et opslag på Instagram.

Asian Le Mans Series, FIA World Endurance Championship, IMSA SportsCar Championship og European Le Mans Series er de fire serier, som Iron Dames stiller op i. Michelle Gatting får derfor en løbskalender fyldt ud med deltagelse i de mest prestigefyldte løbsserier i endurance racing på verdensplan.

Michelle Gatting er indplaceret i DASUs Team Danmark-trup.

Læs mere



(Foto: LAT Images / Dom Romney)

Det sker

Abu Dhabis Grand Prix og afsked med Haas
Det sæsonafsluttende løb i Abu Dhabi bliver Kevin Magnussens sidste løb med Haas F1 Team efter syv sæsoner med det amerikanske team. I denne omgang bliver det også danskerens sidste Formel 1-løb, og det vides endnu ikke, hvad hans planer for 2025 er.

”Det er mit sidste løb med MoneyGram Haas F1 Team, og jeg håber på et godt resultat. Selvfølgelig drømmer vi om at hoppe tilbage til sjettepladsen, efter vi tabte til Apline i Qatar. Vi er fem point bag dem, og vi skal bare give vores bedste for at forsøge på at komme foran. Jeg ser frem til udfordringen. Abu Dhabi er et stort løb som sæsonfinalen, og der er altid meget hype omkring det, så jeg håber på en god weekend,” siger Kevin Magnussen i en pressemeddelelse fra Haas F1 Team.

I det seneste Grand Prix, som blev kørt i Qatar, hev Magnussen point hjem med en niendeplads efter en startplacering som tier.

Læs mere & se tidsplan


Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • Conrad Laursen
  • Dennis Lind
  • Jens Reno Møller
  • Kevin Magnussen
  • Malthe Jakobsen
  • Marco L. Sørensen
  • Michael Jensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Brix Kristensen
  • Nicki Thiim
  • Nicolai Kjærgaard
  • Sebastian Øgaard
  • Theodor Jensen
  • Jeddah
  • Losail Circuit
  • Sepang
  • Yas Marina Circuit
  • 30/11/24 - Jeddah - GT World Challenge Endurance
  • 01/12/24 - Losail Circuit - Formel 1 - FIA F1
  • 07/12/24 - Sepang - Asian LMS
  • 08/12/24 - Sepang - Asian LMS
  • 08/12/24 - Yas Marina Circuit - Formel 1 - FIA F1
  •