(Foto: Algarve Pro Racing)
Malthe Jakobsen skal dele teamets ORECA-Gibson LMP2-racer med italienske Valerio Rinicella og udenlandsdanskeren Michael Jensen, som har kørt Le Mans i LMP2-klassen og desuden vandt European Le Mans Series i LMP3-kategorien i år - i øvrigt med Malthes tidligere LMP3-team, RLR Msport.
Forventningerne er høje, ikke mindst fra Malthe Jakobsen selv:
- Jeg er glad for at være tilbage i Asian Le Mans Series med APR, som også drev Crowdstrike-bilen som vi vandt mesterskabet med sidste sæson. Og så glæder jeg mig til at dele bilen med Michael (Jensen, red.) som jeg kommer rigtig godt ud af det med uden for bilen. APR-teamet består af dygtige folk, så vi skulle gerne kunne kæmpe med om mesterskabet, siger Malthe Jakobsen, som om kort tid rejser til Malaysia for at deltage i første afdeling af mesterskabet på den tidligere Formel 1-bane, Sepang.
(Foto: Algarve Pro Racing)
Asian Le Mans Series køres over seks afdelinger afviklet med to fire timers-løb på tre forskellige baner. Efter Sepang i Malaysia går turen i februar til først Dubai Autodrome og Yas Marina Circuit.
De to første afdelinger af Asian Le Mans Series køres den 7. og 8. december og kan ses live på Youtube.
Jakobsen Motorsport Læs mere om: Malthe Jakobsen |