Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Racing Denmark

RaceGroup fortsætter de høje ambitioner i TCR Denmark i 2025

TCR Denmark 
15/11/24 

TCR DenmarkEfter en imponerende succes i 2024, hvor RaceGroup både vandt team/U 25 og kørermesterskabet, er holdet klar til at fortsætte jagten på nye titler i TCR Denmark i 2025.
 

RaceGroup vil i 2025 stille til start med to biler i TCR Denmark. Kørerbesætningen er endnu ikke klar til offentliggørelse, men ifølge Henrik Lundgaard er ambitionerne præcis som de har været hidtil:


RaceGroup fortsætter de høje ambitioner i TCR Denmark i 2025
(Foto: Stump Photo)

”2024 var en fantastisk sæson, hvor Kasper H. Jensen sikrede kørermesterskabet efter en dramatisk finaleweekend. Hele teamet viste stor vilje og dygtighed, da vi rejste os efter en udfordrende start, lærte at kende en ny bil og til sidst indfriede vores mål. Den samme indstilling er vi fast besluttede på at bringe ind i 2025," siger Henrik Lundgaard og tilføjer: "TCR Denmark er det naturlige valg for os. Det er Danmarks mest profilerede serie med den hårdeste konkurrence, hvor bilerne og teknologien tiltaler både vores sponsorer og fans. Jeg ser frem til at se feltet tilbage på banen til foråret.”

Udmeldingen fra RaceGroup vækker også glæde hos bestyrelsesformand i TCR Denmark, Bent Dyhre Hansen:

”RaceGroups fortsatte engagement i TCR Denmark betyder meget for serien. De hæver niveauet både på banen og udenfor, i pitten og på de sociale medier. I 2024 var de med i kampen om sejrene, og jeg er overbevist om, at de – sammen med resten af feltet – vil levere endnu mere spændende underholdning i 2025.” udtaler han.

Der er flere TCR Denmark 2025-annonceringer på vej i løbet af de kommende uger så hold øje med TCR Denmark’s sociale medier for seneste nyt.

Der er 50% rabat på tilmeldelsesgebyret til TCR Denmark frem til og med den 15. december 2024.

For yderligere information vedrørende TCR Denmark så kontakt promotor Martin Jensen på 2163 0614 eller Bent Dyhre på 2275 3415

TCR Denmark

Læs mere om:
  • RaceGroup
  •