Carsten Frimodts nyeste bog handler om “Tabte talenter – uheldige helte”. Bogen portrætterer 9 danske kørere fra starten af 50´erne og frem til 90´erne: Andreas Geil, Frits Møller, Søren Nøhr, Jan Heggov, Karsten Ree, Henrik Spellerberg, Jesper Villumsen, Henrik Larsen og Svend S. Hansen.
De tre førstnævnte havde jeg ingen kendskab til inden jeg læste bogen, de sidste 6 har jeg på forskellig vis oplevet “live”. Bogen giver fine portrætter af de 9 kørere og deres hver især meget forskellige historier og skæbner.
Danmark var i mange år og på mange måder et motorsports “u-land”. Måske ikke hvad angår løb, især Roskilde Ring havde mange flotte internationale løb bl.a. 2 med Formel 1 ( det kan der læses om i en anden Carsten Frimodt bog ) og mange internationale stjerner var forbi. Men for de hjemlige danske kørere var det godt og vel op ad bakke.
Klik på billederne fra bogen for at se dem i en større udgave.
Motorsport har vel altid været en dyr sport i forhold til f.eks. håndbold, fodbold … Så vidt jeg ved skal vi frem til slut 60´erne før stor-sponsorer kom på banen så som Castrol, Dan-Block/ Rofan, Swarfega m. fl. heldigvis er kørere og teams blevet meget bedre til sponsorarbejde med mange tiltag. Til gengæld er sporten meget mere kompliceret og stadig dyr.
Flere danske kørere har gennem tiden forsøgt sig i udlandet med eget team, men har i den grad været oppe imod overmagten som det er beskrevet i afsnittet med Henrik Spellerberg. Han og Jac Nellemann turnerede i F3 rundt i Europa, men kæmpede bravt men forgæves mod fabriksteams.
Henrik Larsen var også et stort talent bl.a. kæmpede han i Formel Opel Lotus om Europamesterskabet med en finne ved navn Mika Hakkinen, som gjorde det meget godt og blev verdensmester i Formel 1 senere. Jeg gætter på, at Mika havde betydeligt større sponsorer end Henrik Larsen. Jeg husker også en anden finsk kører J.J. Letho på Jyllands Ringen som allerede i FF2000 var støttet af Marlboro og senere endte i F1 men opnåede meget større succes i Sportsvogns racing.
Svend Hansen var i den grad også et talent specielt i hans Formel Ford tid, så det var næppe hans evner bag et rat som forhindrede en videre rejse. Jesper Villumsen og Tom Kristensen har jeg set i FF2000 i et supportrace til det tyske Grand Prix på Hockenheim. Sidstnævnte gjorde det vel helt OK, selvom hans karriere var endog meget tæt på at ende som “Tabt talent” !
Nutidens danske talenter klarer sig godt og er mange i flere internationale serier. De har uden tvivl meget mere backup og er bedre til at sælge sig overfor de altid nødvendige sponsorer. Datidens talenter var nok ikke så meget fremme i skoene og manglede “de store armbevægelser”.
Carsten Frimodts bog er som sædvanlig meget velskrevet og giver et godt indblik i de måske lidt triste racerskæbner, en del de af omtalte har dog på anden vis klaret sig fremragende. Bogen er fyldt med en masse fantastiske billeder.
Klik på billederne fra bogen for at se dem i en større udgave.
Det er den type bog som er svær at lægge fra sig når man først i gang...Det er en meget flot bog på ca. 330 sider, i stift bind og som nævnt en masse flotte fotos. “Tabte talenter – uheldige helte” koster 448.- og kan bestilles hos din lokale boghandler eller direkte fra forlaget: www.veterania.dk
Klik på billederne fra bogen for at se dem i en større udgave.
Jeg vil undlade at give bogen 5 pokaler eller 5 dunke olie, men tillade mig at bruge et berømt udtryk fra fodboldens verden: “Der er genialt det der…” (citat Svend Gehrs)
Them
(Grafik/Billeder/Foto er stillet til rådighed af Veterania) |