Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
15/10/24 

Mikkel Jensen vinder Petit Le Mans & ELMS-sæsonfinalen venter
 


Mikkel Jensen vinder Petit Le Mans og mesterskab.
(Foto: TDS Racing)

Siden sidst

Mikkel Jensen vinder Petit Le Mans og mesterskab
Mikkel Jensen sejrede i weekendens Petit Le Mans i IMSA-serien. Danskeren vandt 10-timers løbet i LMP2-klassen med TDS Racing og tager også mesterskabssejren i Michelin Endurance Cup. Det er nu anden gang i karrieren, at Mikkel Jensen vinder det ikoniske, amerikanske endurance-løb.

For de resterende otte danskere som deltog i Petit Le Mans, blev det i år ikke til podieplaceringer. Dog endte Marco Sørensen lige udenfor podiet på en fjerdeplads i GTD Pro-klassen.

Læs mere i Mikkels pressemeddelelse



(Foto: Target Racing)

Siden sidst

3 x podie til Largim Ali
Largim Ali havde en succesfuld løbsweekend i Lamborghini Super Trofeo Europe, hvor femte afdeling blev kørt på Circuit de Barcelona-Catalunya. Largim Ali indtog Pro Cup-podiet i alle weekendens tre race. En andenplads i race 1 og 2 samt en tredjeplads i race 3.

Finaleafdelingen af Lamborghini Super Trofeo Europe køres d. 14. - 15. november på Jerez-banen i Spanien.

Se Race 1



(Foto: ELMS / Harry Parvin)

Det sker

4 Hours of Portimão - ELMS-sæsonfinale
Sæsonfinalen i European Le Mans Series er lige om hjørnet, når det denne uge går løs i Portugal på Autódromo Internacional do Algarve, hvor fem danskere kører sæsonens afsluttende afdeling af den hårde endurance-serie.

Forud for afslutningen på 2024-sæsonen af European Le Mans Series ligger Malthe Jakobsen på en sjetteplads i LMP2-mesterskabet, mens Frederik Vesti befinder sig på en 15. plads. I LMGT3 er Michelle Gatting placeret som syver i stillingen, tæt efterfulgt af danske Formula Racing som er to point bag Iron Dames-Porschen.

Læs mere & find tidsplan



(Foto: Le Mans Cup / Marcel Wulf )

Det sker

Afslutning på Le Mans Cup-sæsonen
I Michelin Le Mans Cup-serien byder løbsweekenden også på en sæsonfinale. Den køres ligeledes på Portimão-banen, og danskerne Jens Reno Møller (#20, High Class Racing), Sebastian Gravlund (#43, Inter Europol Competition) og Theodor Jensen (#62 Bretton Racing) kører med i seriens LMP3-klasse.

For Møller og Jensen bliver Portimão-løbet med fokus på at kæmpe om LMP3-mesterskabet. Møller ligger på tredjepladsen med 21 point op til den førende bil og Jensen på femtepladsen, tre point bag den danske konkurrent.

Læs mere & find tidsplan



(Foto: Sam Bloxham / LAT Images)

Det sker

Magnussen på COTA i USA's Grand Prix
Det er ved at være en måneds tid siden, at Kevin Magnussen har været i Haas-raceren, efter han kørte Singapores Grand Prix i september. Den kommende weekend køres USA’s Grand Prix, som finder sted på Circuit of The Americas (COTA) i Austin, Texas.

”Jeg glæder mig til vores hjemmebaneløb. Det er selvfølgelig et stort løb for os og et løb, hvor vi særligt ønsker at klare os godt. COTA er en fed bane, og har et af sæsonens største publikum. Det er et kæmpe event. Vi har haft både gode og dårlige løb der, men vi bør forhåbentlig være ret stærke i år, da det er en bane med medium downforce, og det plejer at passe godt til os. Jeg har haft nogle gode kampe der i årenes løb, og jeg håber på at score point,” fortæller Kevin Magnussen om Haas F1 Teams hjemmebaneløb i en pressemeddelelse.

Løbsweekenden bliver med et Sprint-løb, som køres lørdag aften inden søndagens Grand Prix. USA’s Grand Prix er 19. afdeling ud af 24.

Læs mere & find tidsplan



(Foto: ADAC Motorsport)

Det sker

DTM, ADAC GT Masters, ADAC GT4 og NXT Gen Cup på Hockenheimring
I Tyskland på Hockenheimring finder finaleafdelingerne i DTM, ADAC GT Masters, ADAC GT4 Germany og NXT Gen Cup sted i weekenden.

DTM
I DTM afslutter Nicki Thiim 2024-sæsonen, hvor han kører i bil #94 hos SSR Performance.
Race 1 køres lørdag kl. 13:30, og Race 2 køres søndag kl. 13:30.
Se DTM live på Viaplay.

ADAC GT Masters
Dennis Lind kører med i ADAC GT Masters og er bag rattet i bil #88 hos JP Motorsport.
Race 1 køres lørdag kl. 15:15, og Race 2 køres søndag kl. 15:15.
Se løbene live på YouTube.

ADAC GT4 Germany
I den tyske GT4-serie kører Simon Birch og Andreas Jochimsen. Birch kører i bil #10 hos teamet, Razoon – More Than Racing og Jochimsen i bil #77 hos ME Motorsport.
Race 1 køres lørdag kl. 11:35, og Race 2 køres søndag kl. 16:45.
Se løbene live på YouTube.

NXT Gen Cup
I NXT Gen Cup kører Victor Nielsen om mesterskabstitlen, hvor han ligger på andenpladsen med 24 point op til den mesterskabsførende.
Han kører Race 1 søndag kl. 10:15 og Race 2 senere på dagen kl. 18:05.
Se løbene live på YouTube.


Læs mere om:
  • Andreas Jochimsen
  • Dennis Lind
  • Frederik Vesti
  • Jens Reno Møller
  • Kevin Magnussen
  • Largim Ali
  • Malthe Jakobsen
  • Marco L. Sørensen
  • Michelle Gatting
  • Mikkel Jensen
  • Nicki Thiim
  • Sebastian Gravlund
  • Simon Birch Kristensen
  • Theodor Jensen
  • Victor T. Nielsen
  • Formula Racing
  • High Class Racing
  • Circuit de Catalunya
  • Circuit of the Americas
  • Hockenheim
  • Portimão
  • Road Atlanta
  • 12/10/24 - Road Atlanta - IMSA
  • 13/10/24 - Circuit de Catalunya - Lamborghini Super Trofeo
  • 19/10/24 - Portimão - ELMS
  • 19/10/24 - Portimão - Michelin Le Mans Cup
  • 20/10/24 - Circuit of the Americas - Formel 1 - FIA F1
  • 20/10/24 - Hockenheim - DTM
  •