Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Lamborghini Super Trofeo

Barcelona er næste stop for Gersager og GM Motorsport

Lamborghini
Super Trofeo 

10/10/24 

Weekenden byder på årets femte afdeling af Lamborghini Huracan Super Trofeo Europa, og ligesom for de fire forudgående afdelinger gælder det, at løbet finder sted på en af de internationale baner, der er kendt fra VM-løbene for sportsvogne og Formel 1.
 

Denne gang er det Circuit de Catalunya ved Barcelona, men i modsætning til sæsonens hidtidige baner kender Marco Gersager og GM Motorsport den rent faktisk på forhånd.

”Tidligere på sommeren deltog vi sammen med de øvrige teams i klassen i et par testdage, hvor vi skulle teste de nye dæk til løbsserien,” fortæller Marco Gersager. ”Alle de andre baner i år har jo været nye bekendtskaber, men jeg håber, at det kan give os en fordel, at vi har været på banen før og prøvet dækkene. I hvert fald er det værdifuldt, at vi har prøvet både dækkene og banen på forhånd.”

”Jeg er virkelig glad for, at vi har haft nogle testdage, for banen i Barcelona er teknisk meget svær. Det er en bane, hvor der sker noget hele tiden, og det er krævende at få bilen rundt samtidig med, at du skal holde nogle gode omgangstider.”


Marco Gersager deltager i femte afdeling af den europæiske Lamborghini-serie, som finder stedet på Circuito Catalunya ved Barcelona.
(Foto: Fotospeedy)

Normalt består en løbsweekend i Lamborghini Huracan Super Trofeo Europe af en træning, en tidtagning og to løb á 50 minutter med et tvunget pitstop, men denne gang er der tre løb på programmet.

”Dette skyldes, at vi har fået et erstatningsløb for det løb, som blev aflyst i forbindelse med Le Mans-weekenden,” forklarer Marco Gersager. Det var i øvrigt på Le Mans-banen, at han tog sin første sejr i Am-kategorien i klassen.

”Lige nu ligger jeg nummer fem i Am-kategorien. Etteren i serien kan jeg ikke nå. Han skal blive ramt af uheld, hvis han skal indhentes, men jeg har kun 11 point op til køreren på andenpladsen, og jeg har en klar forventning om, at jeg denne gang kan blande mig i toppen.”

GM Motorsport DK Presse


Læs mere om:
  • Marco Gersager
  • Circuit de Catalunya
  • 13/10/24 - Circuit de Catalunya - Lamborghini Super Trofeo
  •