Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super 2L Danmark

Finalen var op ad bakke for Lukas Staub

Super 2L
Danmark 

08/10/24 

Super 2L DanmarkHåbet var at slutte med lidt succes efter en udfordrende debutsæson i Super 2L, men finaleweekenden på Padborg Park bød på det modsatte for koldingenseren.
 


(Foto: Grippo)

Det har ikke været en dans på roser at springe fra en forhjulstrukket standardbil til en fuldblods racerbil med baghjulstræk. Igennem sæsonen har Lukas Staub og Dankemi Racing kæmpet for at få bilen - og køreren - til at komme op i fart på de danske baner, og i finaleweekenden blev der arbejdet for at få bilen til at understyre mindre.

Det kunne også aflæses på resultaterne. Tidtagningen gav blot 15. bedste omgangstid, mens Lukas kunne køre sig frem til 11. pladsen i første heat søndag morgen. Med en 12. plads i andet heat var håbet, at finaleheatet skulle kaste mere af sig - men nej:


(Foto: Grippo)

- Bilen understyrede endnu mere end resten af weekenden, og midt i løbet fik jeg også et puf, så jeg røg af banen og måtte i pit for at få bilen tjekket … så det blev til en fin sidsteplads, fortæller Lukas Staub, som erkender at 2024-sæsonen har været noget af en udfordring:

- Udover Ring Djursland, hvor det føltes som om vi havde fundet de vises sten, har det været en ret hård sæson. Vi kom som mestre i en anden klasse og håbede at energien og en seriøs tilgang til sæsonen ville hjælpe os i gang, men det har været svært. Det har været sjovt, og nu må vi hjem og splitte det hele ad og se, om ikke vi kan finde noget fart over vinteren, for det er sjovest at køre racerløb, når vi kan kæmpe med i toppen af feltet, siger Lukas Staub.

Når foråret kommer og Super 2L-klassen bliver omdøbt til Super GT er Lukas Staub og Dankemi Racing klar til kamp igen. Forhåbentlig med mere fart og greb i bilen.

Dankemi Racing

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Lukas Staub
  • Dankemi Racing
  • Padborg Park
  • 06/10/24 - Padborg Park - Super 2L Danmark
  •