Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

En weekend med udfordringer på Ring Djursland

Diverse 
02/09/24 

Ring Djurslands TCR Weekend tog en usædvanlig og dramatisk vending, da Malte Ebdrups Honda racer blev ramt af et bremsesvigt for enden af banens korte langside under søndagens Warm Up.
 

Raceren rullede rundt i mødet med sandfanget inden den forcerede både dækvold og autoværn, nedlagde det bagved stående sikkerhedshegn for til sidst at lande på en anden del af banen. Heldigvis slap Malte Ebdrup uskadt fra uheldet, og det samme gjorde en fotograf, der fik kameraet slået ud af hænderne.

Men det nedlagte sikkerhedshegn, der ikke umiddelbart kunne repareres, var et problem for løbenes videre afvikling.

Efter et møde mellem løbsledelse, teams og kørere blev det besluttet at etablere en såkaldt gul flagzone med overhalingsforbud i den berørte del af banen og derefter gennemføre dagens program. Dette blev bakket op af alle deltagere, med en undtagelse af TCR feltet, som i stedet blev tilbudt at bruge deres køretid som træning, så tilskuerne stadig fik mulighed for at se og høre bilerne.


Der var næsten lige så mange TCR racere tilmeldt i DEC3 og Super Cup klasserne på Ring Djursland som i selve TCR klassen - og flere i løbene på banen.
(Foto: Ib Trebbien)

Heldigvis bød weekendens øvrige klasser på godt og underholdende race, og flagzonen bød i flere tilfælde på tættere race end sædvanligt, fordi den samlede felterne undervejs.

Weekendens hurtigste omgangstid blev sat i DEC5 klassen af Torben Ingerslev / Kevin Rossel, der kom banen rundt med deres Ferrari 488 Challenge på 50,420 sekund. Til sammenligning kørte Mike Halder 51,071 i TCR tidtagning 1.

Samtidig var der også mulighed for at opleve TCR racere i konkurrence i DEC3 klassen, hvor Marco Dahl tog sejren med sin Peugeot 308 TCR om lørdagen og duoen Stefan Lorenzen / Niels Nyboe var hurtigst om søndagen med en Audi RS3 TCR.

Ring Djursland


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 01/09/24 - Ring Djursland - 1600 Challenge
  • 01/09/24 - Ring Djursland - C1 Scandinavia
  • 01/09/24 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship
  • 01/09/24 - Ring Djursland - DS3 Cup
  • 01/09/24 - Ring Djursland - Seven Racing
  • 01/09/24 - Ring Djursland - SuperCup
  • 01/09/24 - Ring Djursland - TCR Denmark
  •