Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DS3 Cup

Der manglede lige det sidste for Milan Rytter

DS3 Cup 
01/09/24 

DS3 CupSæbynitten var med i front, men manglede motorpower for at tage sejre i DS3 Cup på Ring Djursland.
 

Med fjerdehurtigste omgangstid i lørdagens træning var Milan Rytter ikke helt tilfreds. Et par justeringer blev foretaget inden tidtagningen, men her fik nordjyden samme resultat. Dermed var der lagt op til overhalinger i søndagens to løb.

Løbet blev fra morgenstunden forsinket efter uheld på banen i en anden klasse, men da starten gik, var Milan Rytter hurtig ved havelågen. Han var hurtigt fremme på andenpladsen og kæmpede med om førstepladsen helt til det ternede flag. Det blev dog kun til en andenplads, men gode og vigtige point blev sikret i mesterskabet.

Søndagens sidste heat gav ikke helt den succes, som sæbynitten havde håbet på. Selvom han hurtigt kæmpede sig frem fra femtepladsen, manglede DS3 Cup-raceren lige det sidste for at kunne følge med ud af svingene, og Milan måtte nøjes med endnu en andenplads.


(Foto: Grippo)

- Det er lidt frustrerende, for selvom jeg er glad for pointene til mesterskabet, så ved jeg at jeg kunne have kæmpet med om sejren. Det er som om, bilen manglede turbotryk, for de andre trak fra mig ud af svingene, siger Milan Rytter, som dog glæder sig over at mesterskabschancerne stadig ser fornuftige ud inden årets sidste løb i DS3 Cup:

- Når man trækker sæsonens dårligste resultat fra, fører jeg med ét point … det er ikke meget, men nu får teamet gået bilen igennem fra A-Z inden finaleløbet, og så satser jeg på at missionen om at vinde mesterskabet lykkes på trods af en bøvlet sæson, siger Milan Rytter.

Finaleløbet køres på FDM Jyllandsringen den 28-29. september.

Rytter Motorsport


Læs mere om:
  • Milan Rytter
  • Ring Djursland
  • 01/09/24 - Ring Djursland - DS3 Cup
  •