Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

C1 Scandinavia

MHO-CO Racing dominerede C1 Scandinavia på Ring Djursland

C1 Scandinavia 
01/09/24 

Sæsonens sidste løb i C1 Scandinavia bød på overhalinger og højt humør.
 


(Foto: Grippo)

Det har været en kort sæson for Danmarks nye, budgetvenlige banesportsklasse. I weekenden blev andet og sidste løb kørt på Ring Djursland, og der blev kørt race for alle pengene - og lidt til.

Nick Stentved sikrede pole position til MHO-Co Racing, mens Kaj Jazukevicius imponerede ved at være næsthurtigste kører i sin blot anden tidtagning nogensinde. Casper Olsen tog tredje startplacering foran Anders Fyllgraf.

Lørdagens heat gav ikke helt overraskende en sejr til MHO-Co Racing, hvor Nick Stentved tog sig af første halvdel af løbet, før Frederik Henriksen kunne gøre arbejdet færdigt efter pitstoppet midtvejs.


(Foto: Grippo)

Casper Olsen fik en dårlig start og måtte køre sig tilbage gennem feltet, men den slags er ikke nemt med de ens C1-racere. Det lykkedes efter en ihærdig indsats, mens Anders Fyllgraf kæmpede forgæves for at hænge på både Casper Olsen og Frede Sieverts. Til gengæld formåede han at holde CMD/BMC Motorsport bag sig og holde femtepladsen til mål.

Søndag var det igen Frederik Henriksen og Nick Stentved, som kom stærkt fra start, mens Kaj Jakuzevicius faldt lidt tilbage i feltet. Her var til gengæld en hurtigt kørende Mirel Lovic, som kæmpede sig fremad. I løbet af 40 minutter var Lovic på andenpladsen foran en i øvrigt ganske velkørende Frede Sieverts.

Til søndagens løb var Nicholai Baltzer og finske Jaakko Louhi klar i bilen med nummer tre. Louhi lagde stærkt ud og havde flere heftige kampe om sjettepladsen, men Anders Fyllgraf sikrede den med stabil kørsel og effektiv svingteknik.


(Foto: Grippo)

For Team CMD/BMC Motorsport blev der sat fart på. Fra sjettepladsen fik Mickey Jensen kæmpet sig frem til femtepladsen inden pitstoppet, og med Jacob Sevel Andersen bag rattet lykkedes det at avancere til fjerdepladsen.

Med søndagens løb er den første sæson i C1 Scandinavia nu afrundet. De mange erfaringer og input fra sæsonen skal nu analyseres og bearbejdes, så 2025-sæsonen kommer til at byde på masser af godt og underholdende racerløb for en masse C1-racerkørere.

En stor tak til alle deltagere, samarbejdspartnere og ikke mindst RIng Djursland for en god start på C1 Scandinavia.

C1 Scandinavia

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 01/09/24 - Ring Djursland - C1 Scandinavia
  •