Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

Succesweekend for Magnus Madsen i Super 2L

Super GT
Danmark 

21/08/24 

Super GT DanmarkMed to mesterskaber og to sølvmedaljer i bagagen fra Legend Car Cuppen anså de fleste Magnus Madsen, Ringkøbing, som en oplagt mesterskabskandidat, da han sidste år debuterede i Grand Prix Tours Super 2L. Men den hurtige vestjyde havde det svært i sin første sæson i den nye danske racerklasse, og første halvdel af 2024-sæsonen har udover en enkelt løbssejr heller ikke været noget særligt at skrive hjem om.
 

Men ved weekendens GP Danmark stemplede Magnus Madsen for alvor ind i Grand Prix Tours Super 2L. Med bedste tid i tidtagningen og sejre i to af de tre løb på FDM Jyllandsringen endte han med at score næsten lige så mange mesterskabspoint, som han havde fået samlet sammen i forårssæsonens tre afdelinger. Ingen var i stand til at udfordre ham i de to løb, som han førte fra start til mål og vandt med forspring på henholdsvis 1,5 og 0,5 sekunder.


Magnus Madsen (195) havde sin bedste weekend til dato i Grand Prix Tours Super 2L ved GP Danmark på FDM Jyllandsringen
(Foto: Stumpphoto)

Selv om GP Danmark blev en stor succes for Magnus Madsen, der blev årets første kører, som nåede op på tre løbssejre, har weekenden ikke forvandlet ham til mesterskabskandidat. Dertil har han et alt for stort efterslæb at indhente ved sæsonens to sidste afdelinger på Padborg Park.

Til gengæld fik Frederik Valdemar Schrøder, Aalborg, kørt sig mere på titelkurs. Med undtagelse af tidtagningen befandt han sig mere eller mindre konstant i top 4 i de tre løb og kunne udbygge sin mesterskabsføring. Men nordjyden fik også uventet hjælp. Jakob Steffensen, Tjele, som han før weekenden nærmest stod á point med, måtte udgå med et defekt forhjulsophæng i det første heat. Og at han i de efterfølgende heat ikke kunne præstere det store avancement, var snarere udtryk for den høje konkurrence i klassen end mesterens evner. I heat 2 kørte han fra 17.- til 10. pladsen. I heat 3 kørte han fra 11. til 8. pladsen. Men han holder stadig fast i andenpladsen i tabellen.

Den tredje sæson af Grand Prix Tours Super 2L har været kendetegnet ved mange forskellige vindere, og ved GP Danmark blev Simon Seiersen, Assentoft, årets løbsvinder nummer syv, da han i starten gik forbi debutanten Mads Rasmussen, Slagelse, som var på pole position, og førte et til tider dramatisk løb fra start til mål.

super-gt.dk

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Frederik Valdemar Schrøder
  • Jakob Steffensen
  • Mads Rasmussen
  • Magnus Madsen
  • Simon Seiersen
  • Jyllandsringen
  • 18/08/24 - Jyllandsringen - Super 2L Danmark
  • 18/08/24 - Jyllandsringen - Super GT Danmark
  •