Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark V6

Super GT-veteran får ny udfordring i weekenden

Super GT
Danmark V6 

15/08/24 

Super GT DanmarkFor første gang skal Steffen Petersen køre Super GT-race på FDM Jyllandsringen
Med lidt god vilje kan man godt kalde Steffen Petersen, Bredebro, for en veteran i Selected Car Group Super GT-klassen. I hvert fald har han hen over fire sæsoner deltaget i hele ni mesterskabsafdelinger i klassen med de hurtige rørrammebiler. Men alle ni afdelinger er foregået på den sønderjyske hjemmebane, Padborg Park.
 

Det bliver der ændret på i den kommende weekend. Her køres det årlige GP Danmark på FDM Jyllandsringen, og for første gang skal køreren fra Team Spar Bredebro Motorsport køre race på racerbanen ved Silkeborg.


Langt om længe får Steffen Petersen sin debut i et Super GT-løb på FDM Jyllandsringen.
(Foto: Stumpphoto)

Selv om det altså er første gang, at det kommer til at ske i en Super GT-racer, så er den godt 2,3 km lange bane ikke ukendt territorium for sønderjyden. I 2012 og 2013 kørte han således på banen i først 1600 Challenge, siden Suzuki Swift Challenge, og da Steffen Petersen i 2020 gjorde comeback til bilsporten, skete dette faktisk på FDM Jyllandsringen. Her vandt han i DM-Finalen begge sine starter i 1600 Challenge.

Steffen Petersen har i sin Super GT-karriere været lidt af en hjælperytter for Ole Petersen, Bredebro, og lillebror har da også brugt for lidt hjælp, hvis han skal sikre sig et nyt mesterskab i klassen. Ole Petersen er kommet under pres i år fra Frederik Nymark, Hadsten, som med syv top 3-placeringer ud af ni mulige har lagt sig i toppen af tabellen. Men Casper Pilgaard, Ryomgård, og de to eksmestre Martin Andersen, Viborg, og Michel Nykjær, Næstved, presser også på efter sejre på FDM Jyllandsringen i weekenden.

De tre løb ved GP Danmark opleves naturligvis bedst på FDM Jyllandsringen, men også foran computerskærmen kan man se kørerne kæmpe om pokaler og mesterskabsskab. På YouTube-kanalen Dansk Motorsport Live sendes første heat med start lørdag 15.30, mens de to søndagsløb starter henholdsvis 16.40 og 17.30.

Selected Car Group Super GT Danmark

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Steffen Petersen
  • Jyllandsringen
  • 18/08/24 - Jyllandsringen - Super GT Danmark V6
  •