I weekenden er den nordjyske racerkører nemlig tilbage bag rattet på den Porsche 992 GT3 Cup, som han kørte inden sommerferien, da Porsche Carrera Cup Scandinavia gæstede FDM Jyllandsringen. Den 18-åriges indsats både bag rattet og i medierne har vakt så meget opsigt, at han har fået tilbuddet én gang til.
- Det kom helt bag på mig, for det er meget atypisk at man får lov at køre flere gange i samme sæson, men det krævede ikke de store overvejelser at sige pænt ja tak, fortæller Silas Rytter, der får ingen ringere end den svenske Prins Carl Philip som teamkammerat hos Porsche Experience Motorsport. Det tager sæbynitten dog med ophøjet ro:
- Prinsen er en super fin fyr og en rigtig kompetent racerkører, så jeg er sikker på at vi får en god weekend, hvor vi kan hjælpe hinanden til gode resultater. Der bliver nok lidt mere opmærksomhed omkring teamet end jeg har været vant til tidligere, men det tager jeg som en oplevelse. Frem for alt vil jeg gerne op og vise at det ikke var et tilfælde, at jeg lå godt med på Jyllandsringen, siger Silas Rytter.
(Foto: Grippo)
Weekendens løb afvikles på Gelleråsen Arena godt 200 km vest for Stockholm. Banen er ny for Silas, som fredag skal nå at lære banen at kende, så han i lørdagens to løb kan bide skeer med de lokale konkurrenter.
Løbene i Porsche Carrera Cup Scandinavia kan ses live på Youtube-kanalen https://www.youtube.com/@PorscheCarreraCupScandinavia.
Tidsplan for Porsche Carrera Cup Scandinavia på Gelleråsen Arena
Lørdag den 17. august
10.55 - Race 1
14.50 - Race 2
Rytter Motorsport
Læs mere om:
Silas RytterGelleråsen(Karlskoga)17/08/24 - Gelleråsen(Karlskoga) - Porsche Carrera Cup Scandinavia