Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 4

Mikkel Gaarde Pedersen: ”Aragon er en god bane”

Formel 4 
25/07/24 

For Mikkel Gaarde Pedersen bliver det et godt gensyn, når han i weekenden skal deltage i fjerde afdeling af det spanske Formel 4-mesterskab. Løbsweekenden finder nemlig sted på MotorLand Aragon mellem Barcelona og Madrid.
 

”Det er en god bane,” siger Mikkel Gaarde Pedersen. ”Jeg kørte et løb på den tidligere i år, da jeg deltog i vinterserien. Der er lidt højdeforskelle på banen, og den har nogle gode fede sving, så den kan jeg godt lide.”


Der er i disse dage 40 grader pa Aragon-banen, men det generer ikke Mikkel Gaarde Pedersen.
(Foto: GP Racing)

Udover erfaringen fra tidligere i år har racerkøreren fra Egernsund også haft mulighed for at teste på MotorLand Aragon. Det skete tidligere på ugen.

”Jeg kører for DriveX, og vi har manglet lidt i forhold til MP Motorsport og Campos Racing, men vi er ved at være noget tættere på dem. Vi ligger nok i top 12-15-stykker, men der skal lige findes lidt mere fart,” siger den sønderjyske teenager, som meget bevidst har valgt ikke at komme med et bud på resultatet i weekendens tre løb.

”Sidst vi kørte på banen, blev jeg firer og femmer, men vi er lidt stærkere i teamet, når det er koldere, så jeg tror ikke, at vi er lige så stærke som sidst. Men vi prøver en række forskellige ting på alle bilerne, så vi kan være godt forberedte til weekenden.”

Hvor vejret i Danmark byder på alt fra tørvejr til solskin, er vejret mere ensartet i det spanske. Her har temperaturen under testdagene været på op mod 40 grader.

”Men det tænker man ikke over, når man kører i racerbilen,” siger Mikkel Gaarde Pedersen. ”Det er mere varmt at gå rundt i pitten, men bare man får godt med vand at drikke, så går det.”

GP Racing


Følg løbene live på Youtube: youtube.com/@F4SpanishChampionship
Læs mere om:
  • Mikkel Gaarde Pedersen
  • Motorland Aragón
  •