WEC midtvejs |
FIA WEC 13/07/24
|
|
Efter Le Mans har WEC nået halvvejsmærket for sæson 2024. I det måske stærkeste felt nogensinde i langdistance-racing er en del uændret i forhold til sidste år, men der er så sandelig også meget der ikke er. I 2023 genvandt Toyota forholdsvis nemt VM. Kun Ferrari kunne lejlighedsvis byde japanerne op til dans, mens andre, især Porsche, så ud til at underpræstere ganske meget.
|
|
Men sådan er det ikke længere, nu udkæmpes titelkampen mellem tre jævnbyrdige parter. Toyota, Ferrari og Porsche har alle vundet løb i år, og sidstnævnte er i spidsen for VM. Dette indikerer at Ferrari, og især Porsche, har forbedret sig markant. Også Cadillac er sædvanligvis at finde med i kampen om podieplaceringer.
Men hvordan kan det lade sig gøre med et særdeles restriktivt teknisk reglement, der i modsætning til Formel 1 ikke tillader løbende ”upgrades”? Svaret skal primært findes i et enkelt ord: software. Mens det ikke er tilladt uden videre at introducere ny, må man finpudse det homologerede elektronik, og det er det der er sket hos Porsche.
Selve model 963 er i princippet uændret fra 23’, men takket være optimering af bilens motorstyring etc. er bilen nu ofte den hurtigste i feltet, og har vundet to af de fire kørte løb. En anden faktor er det berømte ”sorte guld”. Både Ferrari, Porsche og Cadillac har nu et års erfaring i Hypercar, og derfor også en væsentlig større forståelse af dækkene.
Hvert team har fem ”Jokere” der kan anvendes til forbedringer indenfor en bils homologerings-periode, men indtil videre er det kun Peugeot og senest Ferrari der har gjort brug af en sådan, der i øvrigt skal godkendes på forhånd af FIA. Men de øvrige biler i Hypercar forventes at tage deres jokere i brug i de kommende år.
Endelig indfører FIA til andet halvår et nyt system til beregning af Balance of Performance (BoP); et såkaldt ”to-trins BoP”. Tiden må vise om det ændrer på styrkeforholdet.
Hvordan ser det så ud inden anden halvdel af mesterskabet? Læs gennemgangen af de enkelte teams på https://bbn-consult.dk/wec-midtvejs/
Løbet i Brasilien kan følges Live på Eurosport 2 og MAX, med start søndag kl. 16. Læs optakten til løbet på Eurosport.dk
Bo Baltzer Nielsen BBN Consult Læs mere om: Interlagos14/07/24 - Interlagos - FIA WEC - FIA VM |
|
| |