Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Mikkel O. Pedersen rejser mod ukendt land

FIA WEC 
08/07/24 

World Endurance ChampionshipÅrets femte VM-afdeling køres på Interlagos-banen i Brasilien
En måned efter, at han var med til at køre Proton Competitions sorte og gyldne Ford Mustang GT3 til en podieplads ved 24-timersløbet på Le Mans, sætter Mikkel O. Pedersen sig atter bag rattet af den amerikanske racerbil. Det sker ved årets femte afdeling af FIA World Endurance Championship – VM-serien for sportsvogne.
 

”Dennis, Giorgio og jeg kan gå ind til dette løb med mere ro i maven, fordi vi nu har stået på podiet i sæsonens vigtigste løb,” siger racerkøreren fra Struer. ”Men tredjepladsen på Le Mans er ikke noget, som lægger et større pres på os.”


'Tredjepladsen på Le Mans lægger ikke et større pres på os,' siger Mikkel O. Pedersen.
(Foto: Ford)

”VM-serien er blevet så svær og hård i år, fordi der er kommet så mange topkørere, og med al den elektronik, der er i GT3-bilerne, er alt tæt. Man kan ligge i front i den ene weekend og være 15er i den næste weekend.”

FIA World Endurance Championship tæller i år otte afdelinger, og som et ægte verdensmesterskab afvikles de over fire kontinenter; Europa, Asien, Nordamerika og Sydamerika. Og det er netop i Sydamerika, at den kommende afdeling finder sted. Helt præcist på den brasilianske Interlagos-bane i millionbyen Sao Paolo, hvor der er blevet afviklet utallige Formel 1-løb.


Mikkel O. Pedersen skifter langsiden på Le Mans ud med de mange sving på den brasilianske Interlagos-bane.
(Foto: Ford)

”Jeg kan huske det første sving fra tv-udsendelserne fra Formel 1-løbene, men ellers kender jeg intet til banen,” indrømmer Mikkel O. Pedersen, som umiddelbart efter at have overstået Porsche Festivalen på FDM Jyllandsringen satte sig i sin simulator for at begynde forberedelserne til løbet.

”Da jeg holdt i pitgaragen, vidste jeg faktisk ikke, om jeg skulle køre til venstre eller højre. Men jeg valgte heldigvis rigtigt første gang,” ler han. ”Det er vigtigt at få så mange omgange i simulatoren herhjemme, så jeg får det bedst mulige indtryk af banen, inden jeg kommer til Brasilien. Når vi kommer til banen, får vi nemlig ikke ret meget tid i bilen, inden det bliver alvor.”

Mikkel O. Pedersen Presse


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen
  • Interlagos
  • 14/07/24 - Interlagos - FIA WEC - FIA VM
  •