(Foto: Motorsporten.dk)
Vejret var noget omskifteligt henover lørdag formiddag, med regnvåd asfalt i den første træning, og en efterhånden tør bane i kvalifikationen. Kevin har hurtigst under begge forhold, og det lovede godt forud for weekendens første heat, senere på dagen.
For at gøre tingene lidt mere spændende, blev der som altid byttet rundt på de 20 første fra kvalifikationen til løb 1, og derfor skulle Verner starte 20’er.
(Foto: Motorsporten.dk)
Det gik forrygende på de første omgange, men det var centimeter fra at weekenden allerede kunne være sluttet her. En kører længere fremme i feltet spandt rundt, og holdt på tværs af banen. Det lykkedes lige akkurat at snige den lille racer med startnummer 512 udenom.
Efter en længere Safety Car periode blev løbet genoptaget. På kun fire omgange, lykkedes det Kevin at køre hele vejen fra P17 til P8 ved målflaget. En imponerende bedrift, især når omgangstiderne på den kuperede bane er på lige omkring de 57 sekunder.
(Foto: Motorsporten.dk)
Heat 2 blev startet fra Pole Position på tør asfalt, hvor han lå etter fra start til slut, og havde godt styr på heatet, og fik afværget alle angrebsforsøg.
Søndag eftermiddag blev weekendens sidste heat kørt, og her gentog scenariet sig – føring fra start til slut, og dermed var finalesejren i jubilæumsløbet i hus.
Med weekendens store pointhøst på 89 ud af 100 mulige, er Kevin Verner nu kun 5 point fra mesterskabsføringen. Så alt er muligt i den anden halvdel af sæsonen.
(Foto: Motorsporten.dk)
Den næste gang at Autoforum Racing Team Silkeborg skal på banen, er den 16.-18. august 2024 på FDM Jyllandsringen, når det traditionsrige Grand Prix Danmark skal afvikles.
Teamet ønsker god sommer til alle – vi ses i august.
Pressemeddelelse
Læs mere om: Ring Djursland23/06/24 - Ring Djursland - Legends Car Cup |