Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Michael Christensen vil vinde igen på Le Mans

FIA WEC 
12/06/24 

World Endurance ChampionshipFor Porsche fabrikskører Michael Christensen er målet klart forud for weekendens Le Mans. Når løbet flages af søndag kl. 16 vil han krydse målstregen først og dermed tage sin anden sejr på Le Mans. Michael Christensen, der vandt Le Mans i GTE Pro klassen på Le Mans i 2018, får dog stærk konkurrence i den 92. udgave af Le Mans. Le Mans har i år et af de stærkeste felter, til at kæmpe om den generelle sejr, med 23 biler til start i den hurtigste klasse.
 


(Foto: Porsche)

Når en af motorsportens absolut største løb Le Mans afvikles i weekenden, vil det være med et af de stærkeste felter set på den 13,6 kilometer lange bane. 9 forskellige fabrikanter stiller til start med ialt 23 biler i den hurtige hypercar-klasse. Det stærke felt af Hypercars har genskabt en ny gylden æra for sportsvognsracing, der betyder at billetterne til Le Mans har været udsolgt i flere måneder og ialt 320.000 tilskuere står klar til at følge det 24 timers lange løb. Michael Christensen stiller sammen med holdkammeraterne Matt Campbell og Frédéric Makowiecki til start for Porsches fabriksteam i Porsche 963 med startnummer fem. Porsche, der jagter deres generelle sejr nummer 20, stiller til start med ialt 3 fabriksanmeldte biler og 3 privatanmeldte biler. De får modstand fra et felt af biler, der tæller Ferrari, Toyota, BMW, Peugeot, Lamborghini, Cadillac, Alpine og Isotta Fraschini. Ialt er 62 biler til start på Le Mans, 23 biler i Hypercar-klassen, 16 biler i LMP2 og 23 biler i LMGT3-klassen. Feltet matcher samtidig det største antal danskere, der har deltaget på Le Mans, med ialt 13 kørere fordelt i de tre klasser.


(Foto: Porsche)

"Jeg tror, vi har muligheden for at kæmpe med om sejren i år, så det er selvfølgelig målet" fortæller Michael Christensen. "Test-dagen i søndags forløb efter planen og vi fik testet det vi ønskede. Vores bil kørte rigtig godt og det var et rigtig godt udgangspunkt. Vi har flere ting, vi skal have prøvet af i træningerne de kommende dage, men jeg er positiv. Men det er altid rigtig svært, at vurdere, hvor stærk ens bil er på Le Mans i forhold til konkurrenterne. Jeg tror Ferrari og Toyota har mere end de har vist, men det ved vi først med sikkerhed, når løbet starter lørdag. Og så er feltet i år også et af de stærkeste, der er set på Le Mans, så der kan ikke være tvivl om, at konkurrencen om sejren bliver benhård. Jeg kan dog med sikkerhed sige, at vi har en meget bedre bil end vi havde på Le Mans sidste år. Vi har testet og lært en masse og vi har en bil, vi føler vi kan presse. Og jeg ved vi har et stærkt team og nogle stærke kørere, så jeg glæder mig til at løbet starter".

Løbet kan følges på TV2, Eurosport og på FIA WEC's app.

Tidsskema for 4. afdeling af FIA WEC/Le Mans

Onsdag den 12. juni
14:00 – 17:00 Free practice 1
19:00 – 20:00 Qualifying
22:00 – 24.00 Free practice 2

Torsdag den 13. juni
15:00 – 18:00 Free practice 3
20:00 – 20:30 Hyperpole
22:00 – 23:00 Free practice 4

Lørdag den 15. juni
12:00 – 12:15 Warmup
16:00 Løbsstart 24 Hours of Le Mans

VM stillingen før 4. afd.
1. Lotterer, Estre, Vanthoor - Porsche 963/Penske #6 74 point
2. Ilott, Stevens - Porsche 963/Jota #12 52 point
3. Kobayashi, de Vries, Conway - Totota GR010/Toyota #7 46 point
4. Christensen, Campbell, Makowiecki - Porsche 963/Penske #6 40 p.
5. Nielsen, Fuoco, Molina - Ferrari 499P #50 40 point
6. Nato - Porsche 963/Jota #12 27 point
7. Kubica, Shwartzman, Ye - Ferrari 499P/AF Corse #83 26 point

Pointfordeling i FIA WEC
I kvalifikation gives point til Pole Position: 1
Ved 6 timers løb gives point til top ti: 25-18-15-12-10-8-6-4-2-1
Ved 8-10 timers løb (+1.812 km.) gives point til top ti: 38-27-23-18-15-12-9-6-3-2
Ved 24 timers Le Mans gives point til top ti: 50-36-30-24-20-16-12-8-4-2

Antal dæk til rådighed
Ved 6 timers løb: 18 dæk
Ved 8-10 timers løb: 26 dæk
Ved 24 timers Le Mans: 32 dæk

Løbskalender 2024
4: 15.-16. juni Frankrig, Le Mans 24 timer
5: 14. juli, Brasilien, 6 Hours of Sao Paulo
6: 1. september, USA, COTA
7: 15. september, Japan, 6 Hours of Fuji
8: 2. november, Bahrain, 8 Hours of Bahrain

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Le Mans
  • 16/06/24 - Le Mans - FIA WEC - FIA VM
  •