Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Lamborghini Super Trofeo

Marco Gersager: Vi står overfor en kæmpestor oplevelse.

Lamborghini
Super Trofeo 

07/06/24 

Selv om Marco Gersager har forberedt sig på bedst mulige måde, ved han, at det bliver en stor udfordring, der venter ham og det øvrige GM Motorsport i denne uge. Tredje afdeling af Lamborghini Super Trofeo Europe køres nemlig på den legendariske Le Mans-bane som optakt til det berømte 24-timersløb.
 

”Det bliver sejt. Det bliver en drengedrøm, som kommer til at gå i opfyldelse – at man skal køre på den rigtige Le Mans-bane,” siger Marco Gersager. ”Det går mere og mere op for mig, hvor fantastisk det bliver, men det er nok først, når jeg sidder i bilen og skal ud på banen, at jeg finder ud af, hvad det er for en kæmpestor oplevelse, vi står over.”


Marco Gersager og de øvrige deltagere skal på kort tid lære en ny bane at kende.
(Foto: JJ Media)

De to første afdelinger af Lamborghini Super Trofeo Europe blev kørt på Imola i Italien og Spa-Francorchamps i Belgien – baner på henholdsvis fem og syv kilometers længde.

”Banen er dobbelt så lang som Spa,” fortæller Marco Gersager. ”Jeg har kørt masser af simulatortræning. Det jeg hører om Le Mans-banen er, at man bliver ekstrem fartblind, når man har været på langsiderne. Jeg håber, at jeg kan finde nogle gode fysiske pejlemærker for, hvor jeg skal bremse, for det har været svært at gennemskue i simulatoren.”

Som altid skal der køres to løb. Det første afvikles torsdag ved middagstid. Det andet lørdag formiddag. Er der næsten 48 timer mellem de to løb, så er det ikke tilfældet for træningen og kvalifikationen, som foregår onsdag.

”Det er ikke meget tid til forberedelse, vi får, og det kan blive en udfordring med så kort tid mellem træningen og kvalifikationen,” konstaterer Marco Gersager.

”I forhold til de to forrige afdelinger kan vi i GM Motorsport have en lille fordel i, at vi alle er på bar bund med denne bane og skal sætte en tid hurtigt. Jeg ville godt have haft lidt mere forberedelsestid. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde nej til det. Jeg håber for alle parter, at man holder hovedet koldt, så vi får en fuld time at træne i, specielt når vi har så kort tid til at finde et setup.”

GM Motorsport DK Presse


Læs mere om:
  • Marco Gersager
  • Le Mans
  • 15/06/24 - Le Mans - Lamborghini Super Trofeo
  •