Forrygende Indy 500 med flotte danske præstationer. Det bedste og værste af F1 i Monaco, og så stemplede en ung dansker ind på Spa.
Allerede næste weekend er der IndyCar igen, stay tuned.
Forrygende 500
Starten blev forsinket med fire timer grundet regn, men det var værd at vente på. Da Indy 500 endelig kom i gang kl. 22.45 dansk tid søndag fik vi tre timers fantastisk racerløb, hvor vinderen først blev fundet på sidste omgang, i sidste sving!
Danmark havde to kørere blandt de 33 startende, og de leverede begge en fornem indsats. Christian Rasmussen kørte sig fra startplads 24 frem til P12 i mål, som bedste rookie. Dermed understregede den regerende Indy NXT-mester at han har et fantastisk greb om den specielle disciplin: ovalbane.
Også den anden Christian, med efternavnet Lundgaard, viste storform og kom i mål P13, lige efter sin landsmand. Undervejs satte han på omgang 175 løbets hurtigste omgang, og han var atter RLL Racings bedste mand i mål. Undervejs opnåede begge danskere endda at føre løbet i nogle omgange.
Vandt gjorde for andet år i træk Josef Newgarden, der på sidste omgang overhalede Pato O’Ward.
Det bedste og værste af F1
Var der kamp om pladserne på Indy kan det samme ikke siges om årets udgave af Monacos Grand Prix, hvor slutplaceringerne var afgjort efter første omgang. Denne bød til gengæld på masser af flyvende carbon-dele og ødelagte racere, da desperate kørere satsede butikken vel vidende at det her kun er muligt at avancere i startfasen. Kevin Magnussen var involveret i et stort crash med Sergio Perez, der betød rødt flag og omstart. Løbsledelsen vurderede det var et ”racing-accident” og uddelte ingen straffe. Vandt gjorde en emotionel Charles Leclerc efter en fejlfri indsats fra pole.
Var løbet en langgaber kunne det samme bestemt ikke siges om lørdagens kvalifikation. For mig er det årets højdepunkt, hvor kørerne og bilerne viser hvorfor F1 er det ypperste indenfor motorsport.
Det har altid været svært at overhale i Monaco, men nutidens ”F1-Dreadnoughts” gør det nærmest umuligt. Se Ugens Special nedenfor.
Strømsted stempler ind
Leder man efter den næste dansker med F1-ambitioner gør man klogt i at notere sig navnet på en 16-årige Københavner: Noah Strømsted.
Strømsted deltager i år det såkaldte Freca-mesterskab, der er en forkortelse for Formula Regional Europe by Alpine og en sammenlægning af det tidligere Renault Cup og FIA Formula Regional. Anden afdeling af mesterskabet blev kørt i weekenden på Spa, og her hentede den unge dansker en anden- og en fjerdeplads. Samlet er han herefter P3 og bedste rookie i mesterskabet.
Noah Strømsted gjorde første gang opmærksom på sig selv da han i en alder af 14, og uden den store gokartbaggrund, tilsyneladende helt ubesværet vandt 9 ud af 12 løb da han stillede op i det danske F4-mesterskab 2021. I 2023 stod den på spansk F4, og nu altså Freca.
Christian Lundgaard, Frederik Vesti og Oliver Rasmussen har tidligere hentet store resultater i forløberne til Freca, og seriens stigende betydning ses tydeligt af at sidste års mester, Kimi Antonelli, har valgt helt at springe F3 over.
Ugens special
Er større altid bedre?
Løbet i Monaco er uvægerligt en kedelig procession uden overhalinger. Det har bare ikke noget med banen i Monaco at gøre; i stedet må man se på hvad der er sket med F1-bilerne de sidste 20-30 år. Det kan sammenfattes således:
F1 2023: Min. vægt (uden kører) 800 kg. Længde 5,63 m.
F1 1989: Min. vægt (uden kører) 510 kg. Længde 4,40 m.
Eksemplet fra 1989 er en Ferrari 640. Højde og bredde nogenlunde uændret (til sammenligning vejer en Indycar ca. 750 kg). Det siger sig selv at 1989-versionen er væsentlig nemmer at vride rundt i Monacos snævre gader, mens det er et problem for nutidens monstre. Hvorfor er nutidens biler så mere end 200 kg tungere og en meter længere?
Der er flere årsager:
1. jo længere bil, jo mere aerodynamik kan indarbejdes.
2. komplekse gulve og barge-boards der vejer tilsvarende mere
3. hybridmotorer med tunge batterier
4. haloen alene vejer ca. 10 kg
5. langt større, og dermed tungere, deformerbare sikkerhedszoner
6. dæk & fælge er større og vejer ca. 30 kg mere i dag end i 1989
8. større fueltank (i 1989 var tankning under løb tilladt)
Regelmagerne i FIA insisterer på man arbejder mod at gøre F1-racerne mindre/lettere fra 2026. Bilerne i F1 har aldrig været hurtigere end i dag, men spørgsmålet er om det er sket på bekostning af kvalitet og sikkerhed (jo mere masse, jo større energi generes ved uheld). Spørg bare Romain Grosjean efter Bahrain 2020, hvor franskmandens Haas gik igennem dobbelte stålbarriere. Det burde ikke kunne ske.
På engelsk har man et begreb kaldet ”Dreadnought”. Det hentyder til en ny type slagskibe introduceret i begyndelsen af forrige århundrede, som var langt større end tidligere design. Disse kæmper var i begyndelsen de mindre skibe langt overlegne med deres massive skyts og pansring.
Men efterhånden viste det sig at ”less is more” og Dreadnoughts gik i glemslen. Lad os håbe det samme sker for nutidens slagskibe; F1-bilerne.
