Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Int. Touringcar

Super weekend på Hockenheimring for Mathias Dall

Int. Touringcar 
14/05/24 

Der var super god speed på Clio Cup køreren Mathias Dall ved Clio Cup Series løbet på Hockenheimring i den forgangne weekend.
42 kørere fra hele Europa var til start , og løbene blev kørt i det flotteste sommervejr, så der var lagt op til noget rigtig godt og spændende race, som altid i Clio Cup løbene.
 


(Foto: Dall Racing)

Mathias Dall lagde ud med en fornuftig kvalifikation, hvor han blev P16, dog kun 0,9 sek til den hurtigste, og med den racecraft Mathias normalt har i heatene, var han meget rolig inden lørdagens første heat skulle køres.


(Foto: Dall Racing)

”Jeg syntes at bilen kørte rigtig godt i kvalifikationen, dog havde vi ændret en del på bremserne, og da jeg først havde styr på det, ja så var farten der også” siger en tilfreds Mathias Dall


(Foto: Dall Racing)

Det blev også et rigtig spændende heat, hvor Mathias hurtigt får kørt sig frem i feltet, og det hele ender da også med en podieplads i Clio Cup Series Mid-Europe, som en rigtig flot 3`er, efter Hollandske Lorenzo Van Riet og Jack Byrne fra Irland.


(Foto: Dall Racing)

Dejligt med Mathias Dall`s første podieplads i Clio Cup Series, men med den speed formentlig ikke den sidste.


(Foto: Dall Racing)

Til søndagens kvalifikation ville vi gerne have Mathias ud i ”fri luft” da vi mente at han havde speeden til at køre tiden alene, MEN en ting vi havde overset, var en lidt kraftigere modvind på langsiden, som desværre gjorde at Mathias havde en topfart på 8 km/t mindre, pga den manglende slipstreaming, så Mathias måtte tage til takke med en P22, til eftermiddagens løb.


(Foto: Dall Racing)

Med en start som P22 skulle der overhales fra start, og Mathias kørte sig også hurtigt frem til en P14, og der var stadig 10 min tilbage af heatet, men desværre var der en Italiensk kører som løb tør for talent, og brugte Mathias som stopklods, så voldsomt at Mathias måtte udgå fra heatet, med en del skader på bilen.


(Foto: Dall Racing)

”Ærgerligt at det skulle slutte på denne måde; jeg havde rigtig god speed på, og følte godt jeg kunne nå Top10, og jeg har slet ikke noget imod at vi ”bokser” lidt i løbene, men mig bekendt kan man altså ikke køre op over en bil” slutter en skuffet Mathias Dall.

Den Italienske kører måtte da også modtage en tidstraf på 25 sek efter løbet, og samtidig bliver han rykket 4 pladser tilbage på startgridden i næste løb !


(Foto: Dall Racing)

Bilen er allerede på pladeværkstedet, og nu begynder vi at se frem til næste løb, som bliver på den fede Circuit de Spa-Francorchamps i Belgien d 30/5 – 2/6, hvor hele 64 kørere kommer til start !!!!!!


(Foto: Dall Racing)

Dall Racing


Læs mere om:
  • Mathias Dall
  • Hockenheim
  •