Det drejer sig især om den forsvarende mester og 7-dobbelte danmarksmester Kasper H. Jensen samt tyske Mike Halder, der i år begge kører i den samme nye Honda-model. Sidste år kørte de to konkurrenter i forskellige biler og det skal derfor blive spændende, hvem der først bliver dus med den nye racer – og det bliver spændende at se de to dyste i identiske biler for så er der kun køreren til forskel. Det var Kasper H. Jensen, der toppede listerne ved test- og mediedagene på Jyllandsringen, mens Mike Halder i stedet testede på Padborg Park. Vi må se, hvem der har fundet mest fart fra testedagene.
Det er imidlertid ikke kun de to, der stiller til start i den nye Honda model. Philip Lindberg fik allerede i 2023 anskaffet den nye Honda model og sluttede 2023-sæsonen af med stærke præsentationer og flotte placeringer. Kan han fortsætte trenden fra 2023 og gøre sig gældende i top-3? Rene Povlsen er blevet teamkammerat med Mike Halder i TPR Motorsport og stiller også til start i den nye Honda model.
Hård konkurrence får alle utvivlsomt også fra Michael Marcussen, der stiller op i en opdateret og spritny udgave af Cupra.
Jakob Mathiesen gør comeback i TCR i en Hyundai i30N, mens Kim König fortsætter i 2024 i den tidligere velafprøvede Honda model.
Interessant bliver det også i U25-mesterskabet hvor sidste års vinder, Gustav Birch, stadig er skarpt forfulgt af Silas Rytter. Gustav Birch har også opgraderet til den nye Honda model, mens Silas fortsætter i Hyundai i30N. De to hurtige drenge bliver i år gjort selskab af debutanten Malte Ebdrup, der nu skal forsøge at køre om hjørner med de helt hårde gutter i TCR Denmark. Andre debutanter i kongeklassen er Marco Dahl og Jacob Wunderov, og fælles for alle er, at de har et stort stykke læringsarbejde med en tilhørende stejl læringskurve at overkomme her ved årets første løb.
Husk at se med live på YouTube fra søndagens TCR Denmark heat, hvor vært Jimmy Bøjgaard og racerkører Dennis Lind sidder i kommentatorboksen og erfarne motorsportsjournalist Jacob Hammerholt rapporterer direkte fra pitlane.
Heat 1 sendes på YouTube fra kl. 10.20:
https://www.youtube.com/watch?v=B5gfK7uox30
Heat 2 og finaleheat sendes på YouTube fra kl. 14.10:
https://www.youtube.com/watch?v=ROO3qRABo7M
Emma Steensen Læs mere om: Padborg Park28/04/24 - Padborg Park - TCR Denmark |