(Foto: Davy Delien)
Det er endnu et anseeligt skridt op for Theodor, der har bare to sæsoner som racerkører bag sig, og alligevel har taget kvantespring fremad i rækkerne. Fra det spanske Formel 4-mesterskab i fjor er der et stykke til den hurtigere og mere aerodynamiske Eurocup3-bil, men en solid træningsindsats har forberedt den 17-årige racerkører på udfordringen:
- Jeg ser frem til endelig at komme ud og for alvor måle mig selv mod resten af feltet. Både teamet og jeg har trænet og forberedt os så godt, vi overhovedet kan, og vores to dages test på Spa-Francorchamps var også ret lovende, fortæller Theodor Jensen, der i år kører for den spanske Indycar-mester, Álex Palou’s, team, Palou Motorsport.
(Foto: Davy Delien)
Selvom skiftet til Palou Motorsport har sat turbo på Theodors udvikling som kører, og testkørslerne har vist godt med fart, tør hovedpersonen dog ikke sætte forventningerne alt for højt:
- Det bliver ikke nemt. Jeg er oppe mod dygtige konkurrenter med mere erfaring end jeg selv har, så der skal arbejdes hårdt for at komme med i toppen af feltet. Kan jeg køre mig op blandt de ti bedste i denne weekend er det helt sikkert en succes for mig, fortæller Theodor Jensen.
Som det så ofte sker i området omkring den belgiske F1-bane, lover vejrudsigten for weekenden køligt vejr og byger. Det er til gengæld blot en velkommen udfordring for Theodor Jensen:
- Vejrudsigten ser ikke sådan helt optimal ud, men det synes jeg egentlig er en spændende udfordring. En våd racerbane ryster posen lidt, så det kan måske være min chance for et endnu bedre resultat, siger østjyden.
Løbene i Eurocup3 på Spa-Francorchamps kan følges live på Youtube:
https://www.youtube.com/@eurocup-3/streams
Tidsplan for Eurocup3 på Spa-Francorchamps
Fredag
10.40 - Free Practice
13.50 - Qualifying 1
14.15 - Qualifying 2
17.15 - Race 1
Lørdag
09.40 - Race 2
Theodor Jensen Racing
Læs mere om: Theodor JensenSpa-Francorchamps20/04/24 - Spa-Francorchamps - Eurocup-3 |