Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

GT World Challenge Endurance

Sebastian Øgaard klar til GT3-debut med Aston Martin

GT World Challenge
Endurance 

03/04/24 

Store sager på spil for Sebastian Øgaard, som den kommende weekend GT3-debuterer for Aston Martin-teamet Comtoyou Racing, når sæsonpremieren på GT World Challenge Europe finder sted på Paul Ricard.
 


(Foto: Comtoyou Racing)

Sidste år sikrede han et mesterskabspodie i talentserien Eurocup-3, og nu tager Sebastian Øgaard imod nye udfordringer, når han stiller op til 2024-udgaven af GT World Challenge Europe Endurance Cup. Dermed skifter det 20-årige stortalent sin tidligere formelbil ud med en 500-hestes GT3-racer og debuterer blandt verdens bedst GT-kørere i det udfordrende mesterskab, hvor han skal kæmpe for det belgiske Aston Martin-team, Comtoyou Racing.


(Foto: Dutch Photo Agency)

– Jeg glæder mig vildt meget til at tage hul på et nyt kapitel i min karriere og på en sæson, som generelt byder på en masse nyt for mig. Dels bliver det min debut i et GT-mesterskab, hvor bilerne jo er ganske anderledes end i formelklasserne. Samtidig gælder det nu langdistanceracing, hvor jeg skal dele bilen med to andre kørere, og hvor vi skal gennemføre pitstop undervejs i løbet. Det bliver en helt anden måde at køre ræs på, og samtidig på et langt højere niveau, lyder det fra Sebastian Øgaard.


(Foto: Comtoyou Racing)

Danskeren skal dele den ene af holdets fire spritnye Aston Martin Vantage-racere med to belgiske teamkammerater, Nicolas Baert, som sidste år sikrede Gold Cup-mesterskabet i GT World Challenge, og den tidligere DTM-kører Esteban Muth. Trekløveret skal forsøge at vinde Silver Cup-mesterskabet.

Sebastian Øgaard er ikke den eneste dansker på holdet, da Comtoyou Racing også stiller op i GT World Challenge-seriens hurtigste Pro-klasse, hvor de tidligere verdensmestre Marco Sørensen og Nicki Thim skal forsøge at erobre tronen. Et makkerpar, som Øgaard forventer at kunne lære en masse af.


(Foto: Comtoyou Racing)

– Det giver et kæmpe boost at være på hold med to så dygtige profiler, og samtidig skaber det enorme forventninger, når man er en del af et team med store ambitioner. Der bliver satset på flere klassesejre i år, og målet er naturligvis at kunne være med til at levere de gode resultater. Indtil videre er foreberedelserne gået godt, jeg har følt mig godt tilpas i bilen under vores tests, og selvom vi stadig mangler at se, hvor vi ligger i forhold til vores konkurrenter, så føler jeg, at vi har et stærkt lineup og et godt team bag os.

2024-udgaven af GT World Challenge Europe Endurance Cup afvikles over fem langdistanceløb og skydes i gang den kommende weekend på franske Circuit de Paul Ricard. Hele 55 biler er tilmeldt det tre timer lange løb, som flages grønt søndag den 7. april klokken 15.00 og kan streames live på Youtube.

GT World Challenge Europe - Tidsplan - Paul Ricard

Saturday 6 April
09.00 – Practice (120 min)
15.05 – Pre-Qualifying (60 min)

Sunday 7 April
09.45 – Qualifying (3 x 15 min)
15.00 – RACE (3 hours)

Watch race live

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Sebastian Øgaard
  • Paul Ricard
  • 07/04/24 - Paul Ricard - GT World Challenge Endurance
  •