(Foto: Joan Cordina, Prema)
”Det bliver en vanvittig uge. Jeg starter ud med F2 træning fredag. Nogle timer efter sidder jeg i Lewis Hamiltons racer i den første frie træning i F1. Kæmpe tak til Mercedes for endnu en FP1 i år og denne gang på en bane, jeg kender. Et par timer senere fredag gælder det min F2 kvalifikation. Lørdag F2 race. Søndag F2 race. Tirsdag får jeg igen en Young Driver Test og sammen med George Russell og Lewis Hamilton, hvor jeg sidder i bilen hele dagen. 4 dage for fuld udblæsning på det her niveau er næsten ikke til at fatte, men det er virkelighed for mig ;-))”
(Foto: Mercedes AMG Petronas Formula one team / Steve Etherington)
”Min manager spurgte en dag, om det ville føles nemmere at komme til F2 kvalifikationen lige efter at have siddet i Mercedes’ W14. Absolut nej. Bilen er hurtigere ja, men en helt anden bil at køre. Det bliver en meget hurtig omstillingsproces for mig - og en udfordring. Men en spændende én af slagsen.”
Vesti går ind til F2 mesterskabet bagud med 25 points til Théo Pourchaire, der overtog mesterskabsføringen efter uheldige Monza, hvor en bragende hurtig Vesti måtte se sig kørt af i hovedløbet allerede på første omgang og dagen efter at have vundet endnu et løb i storform.
(Foto: Joan Cordina, Prema)
”Intet er umuligt. Der er 39 points på spil. Jeg kører min chance. Som altid går jeg efter pole og sejr i hovedløbet. Jeg satser på af afslutte sæsonen og fastholde min position som mest vindende kører i F2 i 2023. I det hele taget ser jeg på det her løb som på alle andre. En isolereret indsats og en arbejdsopgave, der skal forsøges at udføres til perfektion hver eneste dag, jeg møder op på banen. Jeg går efter at lægge al fokus på det, jeg selv kan kontrollere. Jeg har været nede efter Monza. Men alt det er glemt, når jeg sætter mig i min racer på fredag. Jeg går i bilen for at give mig selv og Prema ALT. For det er præcist, hvad jeg skylder mit team. Jeg elsker det her team og de her folk bag mig mere end noget andet. Jeg er bevidst om, at der er et NU, der aldrig nogensinde kommer tilbage og særligt denne gang, hvor jeg efter weekenden aldrig mere kommer til at køre i den serie, der har været mit livs stærkeste og mest kompetitive oplevelse. Og derfor vil jeg nyde den her weekend mere end noget andet.”
(Foto: Mercedes AMG Petronas Formula one team / Sulay Kelly)
Læs Mercedes’ pressemeddelelse i.f.t fredagens Free Practice i Abu Dhabi og interview med Frederik på F2’s website, der reflekterer over sæsonen, og hvor Frederik er lige nu. Meget værd at læse!
Dorte Riis Madsen
Læs mere om: Frederik VestiYas Marina Circuit26/11/23 - Yas Marina Circuit - FIA Formula 226/11/23 - Yas Marina Circuit - Formel 1 - FIA F1Der skrives historie i Abu DhabiFrederik Vesti skal igen køre Mercedes W14 i Abu Dhabi |