Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Rallymesterskab afgøres i Skjern

DM Rally 
03/11/23 

43 hold til start i Rally Vestjylland, som er finale i Dansk Super Rally Short 2023
 

Et stort antal kørere har allerede været i aktion to gange, og skal nu gøre pointregnskabet op, så mestrene i Dansk Super Rally Short 2023 kan kåres i Skjern Kulturcenter lørdag den 11. november.


Gert Marboe og Michael Gammelgaard er i Renault Clio Rally5 på fjerdepladsen i DSRS-opgørets Top-5.
(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

De fleste af rallyets 43 startende hold er fra Jylland, og der bliver tæt kamp om pladserne på sejrspodiet.

Rally Vestjylland køres på afspærret asfaltveje ved Bølling/Skjern. Der skal køres to forskellige rallyprøver på henholdsvis 18,18 og 22.37 kilometer, og køretiderne på disse strækninger bliver afgørende for slutresultatet.


Anders Kirkeby Hansen og Nicolai Aamann udgik med en mekanisk fejl i deres Ford Fiesta i DSRS-turneringens anden runde, men har chancen for at gøre sig gældende i slutopgøret.
(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

Efter de to foregående runder har hjemmeholdet fra Skjern, Alex Siersbæk og Rikke Pajbjerg, taget føringen i deres Peugeot RCZ. De har et forspring på fem point til holdet på andenpladsen og 21 point til konkurrenterne på tredjepladsen.


Alex Siersbæk og Rikke Pajbjerg fører i deres Peugeot RCZ opgøret om Dansk Super Rally Short efter to runder.
(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

Men blot en lille fejl undervejs kan vende op og ned på slutstillingen. Eller hvis de udgår af løbet. Det samme gælder for de to øvrige hold i feltets Top-5, da holdet på fjerdepladsen kun har to point flere end konkurrenterne på femtepladsen. Ligesom fører-trioen bliver de nødt til på rallyprøverne at køre så stærkt, som de overhovedet kan med deres biler for at fastholde deres placeringer - eller forbedre disse.


Per Christiansen og Jack Christiansen er i deres Peugeot 206 RC kun fem point efter det førende hold i DSRS-turneringen.
(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

Det vil give kamp hele vejen, så de talrige tilskuere, som traditionelt følger bilerne fra sidelinjerne får noget at se på! Ikke mindst fordi der blandt de 43 hold er flere, der ikke har kørt de to tidligere DRSR-runder, men som ikke desto mindre kan få stor indflydelse på den endelige pointstilling i mesterskabet.


Andreas Kroman og Mads Svane er i deres Opel Corsa OPC på tredjepladsen forud for starten på finalerunden den 11. november.
(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress

Læs mere om:
  • TBA/TBC
  • 11/11/23 - TBA/TBC - DM Rally
  •