Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super 2L Danmark

Kan Malte Ebdrup holde fast i sin mesterskabsføring?

Super 2L
Danmark 

05/10/23 

Super 2L DanmarkSidste runde af Grand Prix Tours Super 2L køres i weekenden på Padborg Park
I weekenden afslutter kørerne årets sæson i Grand Prix Tours Super 2L. På Padborg Park skal 2023-mesteren findes, og der er lagt op til en meget nervepirrende afslutning, for flere kørere er i spil til årets titel.
 

Nicolai Nygaard Pedersen, Brønderslev, fik en god start på sit titelforsvar tilbage i april, men efterfølgende blev den forsvarende mester først ramt af en bilbrand på Ring Djursland, siden teknisk defekt på FDM Jyllandsringen. På samme måde har Malte Ebdrup, Farsø, haft en god sommer i klassen, hvor han siden slutningen af maj har ligget i front for tabellen. Men ved Night Race i midten af september begyndte specielt en konkurrent at komme tættere på ham.


Grand Prix Tours Super 2L afslutter i weekenden sæsonen på Padborg Park
(Foto: Morten Kimer Hansen)

Konkurrenten er Jakob Steffensen, Viborg. Midtjyden kørte et fantastisk Night Race, hvor han vandt to af de tre løb, og det betyder, at han inden weekendens finale på Padborg Park er rykket frem på andenpladsen i tabellen, blot seks point efter Malte Ebdrup.

Der er 100 point på spil i weekenden, og det betyder, at hele seks af de 13 tilmeldte kørere har en chance for at tage titlen. For Mark Mathiesen, Hørning, og Magnus Madsen, Ringkøbing, er chancen dog lettere teoretisk. Til gengæld står parret overfor et tæt opgør, da de på femte- og sjettepladserne kun er adskilt af sølle et point. Samme afstand er der mellem Nicolai Nygaard Pedersen og Mike Nordby Mathiesen, Varde, på tredje- og fjerdepladsen. Begge kan – hvis Malte Ebdrup og Jakob Steffensen løber ind i problemer – overraske og gå i front, men her kommer deres fokus snarere til at være på, hvem der skal have bronzemedaljen.

Grand Prix Tours Super 2L kører alle sine tre heats søndag. Det første starter 9.25, mens det andet og tredje køres henholdsvis 14.10 og 15.00. Alle tre heats kan opleve på YouTube-kanalen Dansk Motorsport Live.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jakob Steffensen
  • Magnus Madsen
  • Malte Ebdrup
  • Mark Mathiesen
  • Mike Mathiesen
  • Nicolai Nygaard Pedersen
  • Padborg Park
  • 08/10/23 - Padborg Park - Super 2L Danmark
  •