Jan Magnussen mistede TCR-føringen i frustrerende weekend på Padborg Park (Foto: Stump Photo)
Jan Magnussen stillede den forgangne weekend op til sjette og næstsidste afdeling af TCR Denmark på Padborg Park med et spinkelt forspring i mesterskabet. Håbet om at udbygge føringen brast dog allerede under forberedelserne, hvor en sjetteplads i kvalifikationen tydeligt indikerede, at det ville blive en udfordrende weekend.
Jan Magnussen mistede TCR-føringen i frustrerende weekend på Padborg Park (Foto: Stump Photo)
Cupra-køreren og crewet fra Auto Lounge Racing fandt aldrig farten på den sønderjyske racerbane og sluttede på en uvant femte- og syvendeplads i de to indledende heats. Helt galt gik det i finaleløbet lørdag aften, hvor Magnussen måtte udgå fra løbet med en mindre skade på bilen. Da den nærmeste rival i mesterskabet, Kasper H. Jensen fra GMB Motorsport, til gengæld havde en fremragende weekend på Padborg Park og sluttede med en finalesejr, betød det nedrykning i mesterskabet til Jan Magnussen.
Jan Magnussen mistede TCR-føringen i frustrerende weekend på Padborg Park (Foto: Stump Photo)
– Kæmpe nedtur. Uden tvivl den sværeste weekend for os. Vi manglede fart, og uanset hvilke justeringer, vi lavede på setuppet, fandt vi den aldrig. De første to heats var et spørgsmål om at kæmpe os igennem, jeg havde ikke en chance for at kæmpe med om topplaceringerne. I begyndelsen af finaleløbet føltes det som om, at vi havde ramt et eller andet rigtig med bilen, men jeg kom i nærkamp med nogle andre biler, bukkede en bærearm, og så var løbet slut for mig. Det blev en sølle weekend pointmæssigt, og det ser svært ud med mesterskabet. Men intet er afgjort før det er slut, og vi er optimistiske og ser frem til at kæmpe videre til sæsonfinalen, lyder det fra Jan Magnussen.
Jan Magnussen mistede TCR-føringen i frustrerende weekend på Padborg Park (Foto: Stump Photo)
Med weekendens resultater dumper Jan Magnussen ned fra en første- til en fjerdeplads i mesterskabet, nu med 49 point op til den førende. Med 25 point at køre om i hvert af sæsonfinalens tre heats plus to point for hurtigste omgangstid er der dog stadig mulighed for at tage titlen – om end det naturligvis skal spille optimalt for Jan Magnussen og Auto Lounge Racing.
Jan Magnussen mistede TCR-føringen i frustrerende weekend på Padborg Park (Foto: Stump Photo)
Syvende og sidste afdeling af TCR Denmark 2023 afvikles i forbindelse med DM-Finalen om to uger, den 29.-30. september, på FDM Jyllandsringen. Ligesom sæsonens øvrige løb transmitteres eventet live på DR, DRTV.dk samt på DR-appen.
Jan Magnussen mistede TCR-føringen i frustrerende weekend på Padborg Park (Foto: Stump Photo) Carlos Communication Nikolaj Karlshøj Læs mere om: Jan MagnussenAuto Lounge RacingPadborg Park16/09/23 - Padborg Park - TCR Denmark |