Men alligevel er det en umådeligt skuffet Vesti, der ser tilbage på sin weekend i Monza, hvor han ellers kørte et af sine livs løb efter årets nok allerstørste – pole og sejr i Monaco. Et forrygende løb var bare ikke nok til at opveje at se sig taget ud af løbet søndag på første omgang inden sving 6, hvor Roman Stanek defensivt og pludseligt skiftede spor og pressede Vesti ud i græsset. Stanek fik sin straf, men Vesti var færdig.
(Foto: Prema Racing - Joan Codina)
Søndagens løb lugtede ellers allerede igennem de første 5 sving af noget stort. Vesti var som under lørdagens løb flyvende - som bedst startende og som køreren, der igennem de 5 første sving havde taget hele 4 positioner!
(Foto: Prema Racing - Joan Codina)
”Monza ligner til tider et lotteri. Man kan vinde her selv med en dårlig start placering særligt p.g.a det altid ”sikre kort”: Safety Cars. Jeg har selv vundet her i F3 fra en start som 9er. Vi var i denne weekend helt væk i træningen inden tidtagningen og fik ikke hentet de fornødne data, inden der skulle sættes ind i forsøget på pole. Men som altid på Monza generer kørerne hinanden. Ingen vil tage teten, da slip stream er så voldsom på Monza, at man nemt kommer til at hjælpe sin konkurrenter, hvis man leger ”hare” for dem! Vi nåede ikke de sædvanlige to forsøg på nye dæk at sætte en hurtig omgang, da alle afventede trak fart ud af hele sessionen. Jeg blev noteret som 8. hurtigste. Vi var 6 kørere indenfor godt 2/10 sekund, så tæt er det her.”
(Foto: Prema Racing - Joan Codina)
Lørdagens sprint race var ”brilliant, impressive og master class”. Det væltede ind med roser ovenpå løbet. Der var Vesti alle vegne, og ikke en fod blev sat forkert. Med en superb start fra 3. position og et køligt overblik var Vesti allerede på første omgang forrest i feltet. At fastholde en førerposition på en bane med en voldsom slip stream er noget få slipper afsted med. Med mindre man ikke laver én eneste fejl. Det lykkedes Vesti at holde lynhurtige Victor Martins bag sig, hvor han lå det meste af løbet – selv efter en Safety Car, hvor feltet samledes helt.
(Foto: Prema Racing - Joan Codina)
”Slip stream på Monza gir 7/10 af et sekund. Jeg havde Martins bag mig konstant indimellem inden for 4/10 af et sekund. Alligevel tvivlede jeg ikke et øjeblik på, at jeg kunne holde ham der, selvom det må have set vanvittigt tæt ud på TV. Han tog konstant tiendedele på mig på langsiden, men jeg gav ham aldrig lov til at udfordre mig.”
(Foto: Prema Racing - Joan Codina)
Søndagens hurtige exit efterlod en Vesti i indre oprør af skuffelse og frustration. Med følelsen af og lørdagens bevis på at være den stærkeste i feltet på solbeskinnede Monza blev det en endnu sværere ting at bære.
(Foto: Prema Racing - Joan Codina)
”Jeg vidste, jeg var der denne weekend. Prema, mit team - mit mindset - masser af opbakning fra mit personlige team og skønt besøg fra mine største sponsorer: Hybel og Give Steel - alt spillede. Men to ikke gennemførte løb på Spa og Zandvoort. Det har været en tung én at sluge med tanken på mesterskabet. Jeg har mentalt brugt en god portion energi til at lægge det bag mig. Lørdag morgen var mit hoved dog helt klar. Jeg gik ind til weekenden fast besluttet på, at jeg ikke ville stå tilbage og fortryde noget. Det ér og bliver en beslutning. Man fortryder altid det, man IKKE gør. Jeg nægtede at ville stå tilbage med følelsen, af at jeg ikke havde kørt min chance og taget de fornødne risici, der skal til, når man ligger i toppen af så kompetitivt et felt. Man bliver nødt til at komme frem til en erkendelse af, at der intet er at tabe, hvis man skal køre, som jeg kørte i weekenden. Jeg lovede mig selv og min træner, John Noonan én eneste ting: mod.”
(Foto: Prema Racing - Joan Codina)
”Min mission blev ødelagt for søndagens løb. Men jeg står alligevel styrket tilbage. Fordi nederlag kræver selverkendelse, der modner. Fordi skuffelser tvinger mig til turde mere.”
”Jeg er klar til et erobre Abu Dhabi og slutte sæsonen af øverst på endnu et podie. Jeg elsker udsigten derfra! Og jeg tror på det, uanset de 24 points op til Pourchaire.”
Årets sidste løb afsluttes om sæson finalen sammen med F1 i Abu Dhabi sidste weekend i november.
Dorte Riis Madsen Læs mere om: Frederik VestiMonza03/09/23 - Monza - FIA Formula 2 |