(Foto: Porsche Motorsport)
Han har været på podiet i fem ud af syv løb, og når ottende og sidste afdeling af Porsche Mobil 1 Supercup flages grøn den kommende weekend på italienske Monza, rangerer Bastian Buus suverænt højest på listen over titelfavoritter. Sæsonens gode resultater – en løbssejr, to andenpladser og to tredjepladser – har givet den 20-årige Porsche Junior et solidt forspring i kampen om det prestigefyldte mesterskab, og danskeren kan således nøjes med en 12. plads i finalen og stadig sikre titlen, uanset konkurrenternes resultat.
(Foto: Porsche Motorsport)
– Det er jo en drøm at stille til finale på sådan en position. Det har været en stærk sæson for os, og nu gælder det om at holde stilen og gøre det færdigt på en god måde. Vi skal selvfølgelige have mesterskabet med hjem, men vi vil stadig gøre som vi plejer, koncentrere os om at sætte en god kvalifikation og køre efter en sejr. Dét er jo sket før, og jeg har gode minder fra Monza, hvor det lykkedes mig at vinde finalen sidste år. Men generelt må jeg også bare sige, at jeg nyder at kunne gøre mig klar til så vigtigt et løb med så stort et overskud. Det skal nok blive en fed weekend, lyder det fra Bastian Buus.
(Foto: Porsche Motorsport)
Forberedelserne til Supercup-finalen på Monza begynder med weekendens første og eneste træning fredag den 1. september, efterfulgt af kvalifikation lørdag den 2. september klokken. Sæsonens ottende og sidste ræs flages grønt søndag den 3. september klokken 11.55. Porsche Mobil 1 Supercup bliver sendt på TV 3 SPORT og Viaplay samt på F1 TV og Eurosport, mens livetiming kan følges direkte på seriens website.
(Foto: Porsche Motorsport)
PORSCHE MOBIL 1 SUPERCUP
TIDSPLAN – MONZA
Fredag d. 1. september
18.35 – Practice (45 min)
Lørdag d. 2. september
10.50 – Qualifying (30 min)
Søndag d. 3. september
11.55 – RACE (30 min)
Følg med live på: TV3 SPORT, Viaplay, F1 TV, Eurosport
(Foto: Porsche Motorsport)
Carlos Communication Nikolaj Karlshøj Læs mere om: Bastian BuusMonza03/09/23 - Monza - Porsche Super Cup |