Historisk race under truende skyer |
Historisk 28/08/23
|
|
Vejret spillede på alle tangenter under Ring Djurslands Historisk Weekend. Deltagerne og deres historiske ekvipager blev udsat for både sol, regn og gråvejr, og som for at understrege dramatikken blev søndagens heat afviklet under en mørk og truende himmel tilsat lyn og torden. Det sidste blev dog tildels overdøvet af motorbrølet fra 17 potente formelracere.
|
|
Tre historiske racere med hækmotor. NSU TTS foran Fiat Abarth 1000TC og Hilman Imp. (Foto: Ib Trebbien)
De 3 heat i Formelklassen blev vundet af Brian Steen, Claus Møller og Jannik Sadolin. Claus Thulstrups Brabham BT35 Formel 3 racer var en spændende nyhed i klassen (hvis man kan kalde en bil fra 1971 en nyhed).
Blandt standardvognene fra samme periode var Steen Palmberg Sørensen suveræn i klassen 0-1300 cc med sin Ford Escort 1300GT, som kom først over målstregen i alle tre heat. I klassen over 100 cc vandt Mikkel Mikkelsen med sin Opel Kadett Rally 1900 første heat, selv om han blev idømt en strafbane for tyvstart. Men i de to efterfølgende heat måtte han bøje sig for den tidligere danmarksmester i rally, Christian K. Jensen, der var til start i en Ford Escort BDA.
Verner Nielsen var igen en sikker vinder i 65 klasse med sin flotte Marcos 1800 GT, mens der var mere kamp om placeringerne i feltet for biler fra 76 til 90. Her fordelte sejrene sig med en til John Lykke Gregersen og to til Jan Heiselberg, begge i BMW.
Ud over bilklasserne blev der afviklet fire store felter med klassiske motorcykelracere sammensat af ikke mindre end 18 klasser.
Ring Djursland Læs mere om: Ring Djursland27/08/23 - Ring Djursland - Historisk 196527/08/23 - Ring Djursland - Historisk 197127/08/23 - Ring Djursland - Historisk 76-81 9027/08/23 - Ring Djursland - Historisk Formel27/08/23 - Ring Djursland - MC sport |
|
| |