(Foto: Grippo)
Tempoet er røget i vejret i den danske kongeklasse og konkurrencen spidser til nu, hvor den sidste halvdel af sæsonen for alvor er gået i gang. Silas Rytter kvalificerede sig som syvendehurtigste kører til søndagens første heat, blot 0,28 sekund efter hurtigste kører. Det er tæt.
Første heat bød ikke på det store drama for Silas, som uden de store kampe kunne køre sin syvendeplads i mål. Det betød til gengæld, at han kunne starte andet heat fra fjerdepladsen. Den holdt ikke længe, da der var massivt pres bagfra, og på trods af nogle intense kampe måtte Silas tage til takke med syvendepladsen.
(Foto: Grippo)
I finaleheatet tog Silas starten fra ottendepladsen og kæmpede sig hurtigt frem i feltet, hvor han med stabil og hurtig kørsel sikrede en generel femteplads.
Med to sejre blandt U25-kørerne sikrede Silas desuden også U25-pokalen for weekenden. Og det passer sæbynitten godt:
- Det har været en spøjs weekend, for jeg synes egentlig at jeg har kæmpet lidt med det hele, men ser jeg på resultaterne, er der ikke noget at klage over! Jeg er glad for at være bedste ungdomskører, men det havde været helt okay lige at være med i kampen om de generelle pokaler, siger Silas, der trods alt kun har debuteret i TCR Denmark i år.
(Foto: Grippo)
- Vi har haft en fed løbsweekend med teamet og de mange glade sponsorer, der har været på besøg til godt racerløb, og så er det altid rart at få en pokal med hjem, siger han.
Næste løb for Silas bliver Night Race på Padborg Park om fire uger.
Rytter Motorsport
Læs mere om: Silas RytterJyllandsringen20/08/23 - Jyllandsringen - TCR Denmark |