(Foto: Porsche Motorsport)
Mens han fører mesterskabet i den prestigefyldte Porsche Mobil 1 Supercup, har Bastian Buus indtil videre haft udfordringer med at sætte barren højest i Porsche Carrera Cup Deutschland, hvor han for tredje sæson i træk kæmper for titlen sammen med det tyske team Allied-Racing.
(Foto: Porsche Motorsport)
Udfordrende weekender på belgiske Spa-Francorchamps og Hockenheim gav den danske Porsche Junior en svær sæsonstart, og trods to podieplaceringer i seneste afdeling på Zandvoort i Holland holder racekøreren med sine 77 point en foreløbig fjerdeplads i den samlede stilling. Til sammenligning har den førende, hollænderen Larry ten Voorde, indsamlet 131 point.
(Foto: Porsche Motorsport)
– Det har været et uheldigt mesterskab indtil videre, men det betyder kun, at jeg kan gå mere frit til kampen den kommende weekend. Lige nu har jeg alt at vinde og intet at tabe, og eftersom jeg har gode erfaringer med Nürburgring, hvor jeg sikrede et podie sidste år, så ser jeg frem til weekenden. Oveni dette ser vejrudsigten ud til at give os en våd weekend, hvilket kun åbner endnu mere op for mulighederne for at tage et stort spring frem i mesterskabet. Jeg ved, at vi har farten til at vinde løb, og så håber jeg bare, at vores kvote for uheld er opbrugt lyder det fra Bastian Buus.
(Foto: Porsche Motorsport)
Forberedelserne til fjerde afdeling af 2023-udgaven af Porsche Carrera Cup Deutschland skydes i gang med træning og kvalifikation fredag den 4. august, mens weekendens to 30-minuttersløb afvikles henholdsvis lørdag den 5. august og søndag den 6. august. Både kvalifikation og løb kan følges live på YouTube.
(Foto: Porsche Motorsport)
PORSCHE CARRERA CUP DEUTSCHLAND
TIDSPLAN – NÜRBURGRING
Fredag d. 4. august
09.45 – Practice (60 min)
16.05 – Qualifying (35 min)
Lørdag d. 5. august
11.20 – RACE #1 (30 min)
Søndag d. 6. august
11.20 – RACE #2 (30 min)
Følg med LIVE: RACE #1
Følg med LIVE: RACE #2
(Foto: Porsche Motorsport) Carlos Communication Nikolaj Karlshøj Læs mere om: Bastian BuusNürburgring06/08/23 - Nürburgring - Porsche Carrera Cup Germany |