Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

KOMO-Jubilæum med stort publikum til hektisk rallysprint

Rally Sprint 
24/07/23 

Lokale kørere dominerede weekendens rallysprint i Gammelrand
 

Mellem 3.500 og 4.000 tilskuere stimlede i weekenden sammen i NCC-grusgraven i Gammelrand ved Kalundborg for at følge fartduellerne mellem 70 kørere, som havde meldt sig til start i det 36. KOMO-rallysprint, der markerede Kalundborg og Omegns Motorklubs 60 års jubilæum. Og sprintløbet blev præget af vestsjællandske kørere.


På sejrspodiet efter dagens fem hektiske fartdueller; fra venstre: Bo Mølgaard Jensen og Ib Kragh, Peter Egholm og Simon Vallentin og Mette Felthaus og Kenneth Madsen.
(Foto: Morten Dam)

Dagens totalsejr blev en gentagelse af løbet i fjor, nemlig med Simon Vallentin fra Holbæk i Hyundai i20N Rally2 foran Kenneth Madsen fra Ruds Vedby i Peugeot 208 R5. På tredjepladsen fulgte Ib Kragh fra Juelsminde i endnu en Hyundai i20N Rally2. Det var sidstnævntes første start siden 2007, så for ham var en plads på sejrspodiet et fint comeback. Både Kenneth Madsen og Ib Kragh er flerdobbelte tidligere danske rallymestre, og gav Simon Vallentin kamp fra første til sidste heat.


Borgmester Martin Damm, Kalundborg, fik en tur med Simon Vallentin i dennes Hyundai i20N Rally2.
(Foto: Morten Dam)

Borgmester Martin Damm, Kalundborg, åbnede lørdagens fartfest og før det egentlige jubilæumssprint, fik han en tur med dagens senere vinder Simon Vallentin i dennes lynhurtige rallybil.


Borgmester Martin Damm, Kalundborg, fik en tur med Simon Vallentin i dennes Hyundai i20N Rally2.
(Foto: Morten Dam)

Jubilæumssprintet blev et både solbeskinnet, støvet og til tider regnfuldt opgør, som gav deltagerne udfordringer med at vælge de rette dæk til rallybilerne i takt med den 4,2 kilometer lange rundbanes skiftende tørre og våde underlag på grus og asfalt.


Simon Vallentin sluttede i flyvende stil som totalvinder af KOMO Jubilæumssprint i Gammelrand.
(Foto: Morten Dam)

Omkring en halv snes deltagere måtte undervejs opgive at fuldføre efter tekniske nedbrud på grund af hårde landinger efter hop eller påkørsel af store sten. Uheldene medførte mindre forsinkelser, men arrangementet blev gennemført som planlagt – og med succes.


Simon Vallentin sluttede i flyvende stil som totalvinder af KOMO Jubilæumssprint i Gammelrand.
(Foto: Morten Dam)

Det er 40 år siden, at KOMO første gang arrangerede rallysprint, og da var det på havnen i Kalundborg, men siden har det med enkelte undtagelser været en årligt tilbagevendende begivenhed med næsten uændret baneforløb i Gammelrand, som KOMO også har benyttet i forbindelse med danske mesterskaber i rally.


Løbsleder Finn Højlund og borgmester Martin Damm ved åbningen af KOMO Jubilæumssprint i Gammelrand.
(Foto: Morten Dam)

I rallysprintet var bilerne inddelt i ni klassementer, og med skiftende gæstekørere vandt Jacob Madsen fra Ruds Vedby i sin Peugeot 208 Rally4 i Klasse 3, og sluttede på fjerdepladsen i generalklassementet.


De tusindtallige publikum fik fart og dramatik for alle pengene, mens rallybilerne cirkulerede på sprintbanen i Gammelrand.
(Foto: Morten Dam)

Flere andre vestsjællandske kørere var med fremme i feltet: Claus og Sabine Lanther fra Kalundborg i Peugeot 206 vandt i Klasse 4, mens Mike Olivius og Kim Jørgensen fra Eskebjerg i en lidt ældre Peugeot 205 GTI tog en tredjeplads i Klasse 2.


De tusindtallige publikum fik fart og dramatik for alle pengene, mens rallybilerne cirkulerede på sprintbanen i Gammelrand.
(Foto: Morten Dam)

I Klasse 7 kørte Rasmus og Emil Nielsen fra Jyderup deres BMW Compact M3 i mål på en andenplads og i Klasse 8 sluttede Mogens og Fie Emma Gørtz i Audi 50 på en andenplads, mens Bjarne O. Jensen og Carsten Daugaard fra Stenlille i Ford Escort sluttede på en fjerdeplads i Klasse 9.

KOMO

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress

Læs mere om årets Jubilæumssprint hos Kalundborg og omegns motorklub
Læs mere om:
  • Gammelrand
  •