Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Sportscar racing

Dansk triumf i Litauen: Jan Magnussen vinder Aurum 1006 km

Sportscar racing 
23/07/23 

Makkerparret Jan Magnussen og Anders Fjordbach sikrede sammen med teamkammeraterne Eimantas Navikauskas og Edvinas Žadeikis lørdag aften sejren i det berømte litauiske gadeløb, Aurum 1006 km.
 


(Foto: Stateta BRO by HMobile)

Sommerpausen udløste en afstikker til Litauen for Jan Magnussen, som sammen med Le Mans-kollegaen Anders Fjordbach var hyret ind til at forsøge at vinde det i Baltikum så berømte Aurum 1006 km for teamet Stateta BRO by HMobile. Det litauiske gadeløb har været afholdt årligt siden 2000 og afvikles på en midlertidig racerbane bestående af afspærret motorvej nær badebyen Palanga.


(Foto: Stateta BRO by HMobile)

De to danskere skulle dele deres Mercedes-Benz AMG GT3 sammen med de nationale amatørkørere Eimantas Navikauskas og Edvinas Žadeikis, og firkløveret stillede op mod 11 andre GT3- og Cup-biler i et samlet felt af 22 biler. Dette viste sig at være det helt rigtige lineup, for mens Anders Fjordbach sikrede holdet en pole position ved at sætte banerekord på den knap 2,7 kilometer lange bane fredag, kørte Jan Magnussen bilen i mål på en sikker førsteplads lørdag aften efter de krævede 373 omgange – i alt 1.006 kilometer.


(Foto: Stateta BRO by HMobile)

–Det var noget af en oplevelse! Jeg havde aldrig før hørt om ræset, da Anders (Fjordbach, red.) kontaktede mig tidligere på sommeren. Det viste sig imidlertid at være et af de største og mest berømte motorsportsevents i Litauen, og vi stillede op mod en masse andre GT3- og Cup-biler fra blandt andre Audi, Porsche, Lamborghini og BMW. Der er noget Le Mans-agtigt i at spærre et stykke motorvej af for at køre ræs på den i en hel weekend, og jeg er vild med konceptet. Der var masser af glade tilskuere og opbakning fra hele lokalmiljøet. Det var et sjovt indslag midt i sommerpausen, og selvfølgelig fedt at tage hjem med den store pokal, lyder det fra Jan Magnussen.


(Foto: Stateta BRO by HMobile)

Efter gadeløbet i Litauen følger nu en kort sommerferie for Jan Magnussen, før danskeren er tilbage på banen i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix den 4.-6. august. Her stiller Jan Magnussen op til fjerde afdeling af TCR Denmark, hvor han fører mesterskabet efter to finalesejre ud af tre mulige.


(Foto: Stateta BRO by HMobile)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Find resultater her
Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • Jan Magnussen
  • Palanga circuit
  •