Ikke desto mindre er det virkeligheden for den tredobbelte TCR Denmark-mester, som efter en svær sæsonstart på FDM Jyllandsringen kom godt igen på Ring Djursland - men endnu ikke har vist sig med samme dominerende kraft, der tidligere har præget Honda-køreren fra Hinnerup.
(Foto: Stump Photo)
Der er bare 11 point mellem den mesterskabsførende og hans GMB Motorsport-teamkammerat, Gustav Birch, på syvendepladsen. Det vidner om, at der er tæt - ikke bare ikke i toppen, men i hele den øverste halvdel af TCR Denmark-feltet. Og der er mange, som gerne vil til tops i dette års sæson.
Svenske Kevin Engman er kommet godt fra start i sin første danske sæson, og Mike Halder har på trods af lidt indkøringsvanskeligheder med sin Audi RS 3 LMS kæmpet sig vej til toppen af feltet. De to udenlandske kørere mangler hverken talent eller kampgejst, og det er kun et spørgsmål om tid, før de for alvor går til biddet for at tage point fra de etablerede navne.
For eksempel Jan Magnussen. På trods af næsten at have status af levende legende, har én af dansk motorsports største kørere måttet acceptere, at en hel weekend i modgang kan koste dyrt i mesterskabet. På Ring Djursland kostede tekniske - og menneskelige - fejl dyrt, og han er nu nede på en fjerdeplads i mesterskabet. Fjerdepladsen deler han i øvrigt med sin tidligere teamkammerat, Michael Markussen, som til gengæld var godt kørende på Ring Djursland i sit familiedrevne Cupra-team.
Godt kørende kan man heller ikke komme udenom at Silas Rytter har været. Den 17-årige nordjyde imponerede alle ved at vinde både andet og tredje heat på Ring Djursland i sin bare anden TCR-løbsweekend nogensinde. Den ydmyge mekanikerlærling har været glad for Ring Djursland siden første gang, han prøvede banen - men nu gælder det Falkenberg, som han aldrig har sat sine ben på før. Der er ingen tvivl om, at hans Hyundai i30N er konkurrencedygtig, men kan han og Insight Racing ramme rigtigt igen?
Vi er stadigvæk kun lige kommet i gang med 2023-sæsonen, men der er lang vej frem for Nicolai Sylvest og Green Development-teamet. Sylvest, som har sat alt ind på at skulle tage TCR-titlen i 2023, men efter en udfordrende sæsonstart på Jyllandsringen ikke helt slog igennem på Ring Djursland. En heatsejr og en tredjeplads var flot, men der er stadig et hul på 17 point op til førstepladsen. Den lange nordsjællænder kommer til at være sulten efter topresultater i Sverige.
(Foto: Stump Photo)
Tætte omgangstider under test
Torsdag var næsten hele feltet samlet på Falkenberg for at træne og justere forud for weekendens løb. Mike Halder var hurtigste kører foran Jan Magnussen og Michael Markussen, men mellem de tre kørere var der kun 0,016 sekund forskel - og hele 12 kørere er under et sekund fra Halders omgangstid. Hvis det er niveauet, kan vi se frem til et brag af en TCR-weekend på svensk grund.
Se med på DRTV og DR2 uden geoblocking
Alle tre heat fra Falkenberg Motorbana vises live og uden geo-blokering på Danmarks Radio. Se med søndag den 9. juli fra klokken 11.10 - uanset om du er i Danmark, Sverige eller trænger til et afbræk fra sommerferien under varmere himmelstrøg:
11.10: Race 1 live på www.drtv.dk og på DRTV App www.dr.dk/drtv/kanal/drtv-live_192122
14.20: Race 2 + 3 live på www.drtv.dk, DRTV App og på DR2 www.dr.dk/drtv/kanal/dr2_20876 TCR Denmark Læs mere om: Gustav BirchJan MagnussenKasper H. JensenKevin EngmannMichael MarkussenMike HalderNicolai SylvestSilas RytterFalkenberg09/07/23 - Falkenberg - TCR Denmark |