Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Mikkel O. Pedersen: ”Jeg føler mig hjemme på Monza.”

FIA WEC 
03/07/23 

World Endurance ChampionshipDen italienske racerbane bliver sidste stop før sommerferien
Ferien venter forude for de fleste – også for Mikkel O. Pedersen, som dog lige skal have overstået endnu en VM-afdeling, inden der bliver tid til afslapning.
 

”I de seneste halvanden måned har der ikke været en eneste friweekend,” fortæller racerkøreren fra Struer. ”Enten har det været mine egne løb i udlandet eller også har det været aktiviteter med teamet herhjemme, som har været på programmet.”


Mikkel O. Pedersen satser på oprejsning efter skuffelsen på Le Mans, når det gælder femte afdeling af FIA World Endurance Championship på Monza

Det sidste programpunkt inden sommerferien bliver femte afdeling af FIA World Endurance Championship på Monza-banen, hvor han atter stiller op sammen med Julien Andlauer og Christian Ried i Proton Competitions Porsche 911 RSR-19.

”Jeg føler mig hjemme på Monza,” siger Mikkel O. Pedersen om den racerbane, hvor der skal køres i weekenden. ”Jeg kender banen godt, for det er en af dem, jeg har kørt rigtigt meget på. Det gik godt i Porsche Supercuppen, hvor jeg satte banerekord, og vi var også på podiet sidste år i WEC-løbet på banen.”

”Der er mange af mine konkurrenter, som kommer med masser af fart i kroppen efter at have deltaget i 24-timersløbet på Spa-Francorchamps i weekenden, men når jeg ikke har nogen testmuligheder forud for VM-løbene, så hjælper det mig til at være hurtig fra start, når jeg kender banen på forhånd. Når jeg skal på Monza, har jeg det næsten, som om jeg skulle til en løbsweekend på Jyllandsringen.”

Inden løbet på Monza indtager Mikkel O. Pedersen sammen med sine to teamkammerater ottendepladsen i VM-stillingen for GTE-kørerne. Trioen lagde stærkt ud med en andenplads ved sæsonpremieren i USA, men da de måtte parkere bilen efter en kollision i 24-timersløbet på Le Mans, er de rykket ned i tabellen.

”Jeg har altid høje forventninger for et godt resultat, og vi skal gøre det bedre end på Le Mans,” siger racerkøreren fra Struer. ”Til løbet på Le Mans virkede bilen rigtig godt, og hvis der ikke bliver ændret på BOP’en (de interne konkurrenceforhold), kan vi kæmpe med om pladserne på podiet.”

www.mikkelopedersen.com


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen
  • Monza
  • 09/07/23 - Monza - FIA WEC - FIA VM
  •