Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Boisen Motorsport – Tager DM føringen

DM Rally 
27/06/23 

Ved 3. afdeling af det danske mesterskab i rally, tager Kim Boisen og Dan Johannsen føringen tilbage, i kampen om det danske mesterskab for historiske rallybiler.

 

10 Hastighedsprøver på og omkring Ålborg flyveplads, som talte til rally Dansk Super Rally. De sidste 4 hastighedsprøver talte desuden også til DM i rallysprint.
Men allerede på første omgang på prøve 1, stod officials og fægtede med arme og ben, som om der var sket noget meget alvorligt, så Kim og Dan tog gassen noget af og listede stille forbi en anden deltager, som holdt med teknisk defekt. Dette selvfølgelig på det nok smalleste sted på prøven, så det kostede en del sekunder til vores konkurrenter, eftersom vi skulle forbi samme sted flere gange.

Prøve 2 var med meget grus på som bestemt ikke er Kim`s og BMW´ens livret, så efter de første 2 prøver var vi nede på en 3 plads i klassen og nr. 27 generelt.


Kim Boisen og Dan Johannsen kæmper hårdt på grusvejene i Rally Ålborg
(Foto: Michael Eisenberg)

På prøve 3 satte vi så en kanon tid som 5 generelt som medførte at vi overtog føringen i klassen, herefter skulle vi køre de samme 3 prøver igen. På den første var der denne gang ingen forhindringer og vi kunne forbedre vores tid med 15 sekunder. Gruset var bestemt ikke blevet bedre og der var så store huller at vi fik nogle ordentlige slag op i kroppen… Kim har stadig smerter i ryggen og nakken heraf!

De sidste 5 prøver kørte uden problemer og vi slutter med en klassesejer og får og kørt op til en 13 plads generelt.

De sidste 4 prøver talte ligeledes til Danmarksmesterskabet i Rallysprint. Et rallyløb i løbet hvor der også kom flere hurtige deltagere til. Rallyprøverne var fortrinsvis bredde asfaltveje, så Kim Boisen og Dan Johannsen havde en fest i BMW´en inden på prøverne.. Det var mega sjovt fortæller de begge, med store smil på læberne..

Kim Boisen og Dan Johannsen slutter i den konkurrence med en klassesejer og 9. plads generelt i Rally Ålborg. Samtidig med de nu fører kampen og de danske mesterskab for historiske biler, kan de kalde sig Danske Mestre i rallysprint for Historiske biler.

Næste udfordring for Boisen Motorsport bliver efter sommerferien, hvor der igen skal kæmpes om point i Rally Jylland.

Rigtig god sommer og..
Vi ses derude…
Boisen Motorsport


Læs mere om:
  • Dan Johannsen
  • Kim Boisen
  • Aalborg
  • 24/06/23 - Aalborg - DM Rally - DM
  •