Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Racing Denmark

Silas Rytter vender tilbage til yndlingsbanen

TCR Denmark 
16/06/23 

TCR DenmarkAnden afdeling af TCR Denmark køres i weekenden, og Silas Rytter glæder sig til at være tilbage bag rattet på sin yndlingsbane.
 

Det er på Ring Djurslands korte og kuperede asfalt, at slaget skal stå. Og det er en bane, som kræver mod, hvis man vil have et godt resultat med sig:

- Jeg synes at banen er rigtig fed, fordi du som racerkører kan hente tid og placeringer på at være modig og ramme det helt rigtige bremsepunkt. Det er en udfordring, og rammer du forbi, kan det godt gå galt - men jeg kan virkelig godt lide banen, fortæller Silas Rytter, som også har gode minder fra banen på Jyllands næse:

- Det er en bane, som jeg altid har været hurtig på; sidste år tog jeg pole position i Super 2L-klassen, men i år må jeg nok være realistisk og satse på at være blandt de ti bedste. Der er så mange dygtige konkurrenter i TCR Denmark, og mit fokus i år er på at lære - men ambitionerne er der altså stadig, siger han.


(Foto: Grippo)

Ved Åbningsløbet fik den nordjyske racerkører sin ilddåb i dansk motorsports kongeklasse. I en bil, han ikke havde kørt en eneste træningsomgang i, så al tid handlede om at lære den at kende. Alligevel gik det godt, og nu er han klar til at bygge videre på erfaringerne:

- Denne gang kender jeg bilen, så nu kan jeg bruge de to træninger på at forbedre mig og prøve ting af med bilen. Det skulle gerne kunne læses på resultaterne efter weekenden, siger en forhåbningsfuld Silas, der fredag tager afsted for at mødes med sit team, Insight Racing, på Ring Djursland.

Løbene i TCR Denmark kan ses live på DR1 og DRTV-appen på søndag fra klokken 11.15.

Rytter Motorsport


Læs mere om:
  • Silas Rytter
  • Ring Djursland
  • 18/06/23 - Ring Djursland - TCR Denmark
  •