Midt i en eksamenstid og med et par dages sygdom som optakt til løbsweekenden var det alligevel en kampklar nordjyde, som med minimal forberedelse tog hul på en udfordrende weekend. Som femtebedste kører i tidtagningen var der potentiale til fremgang i søndagens tre løb.
Og fremgang kom der. Efter en voldsom start på første heat blev løbet genstartet, og med en eksplosiv start kørte Victor sig frem til andenpladsen i feltet. Der var flere forsøg bagfra, men det blev alligevel den nordjyske kører, som kunne hente årets hidtil bedste resultat.
(Foto: Grippo)
Det solide arbejde fortsatte i både andet og tredje heat, hvor Victor T. Nielsen med en stabil indsats kunne køre to tredjepladser hjem, mens konkurrenterne havde deres at kæmpe med.
Således kan Victor nu gå på sommerferie fra Formel 4-mesterskabet på en tredjeplads, og det passer teenageren godt:
- Det har været en ret fornuftig weekend, synes jeg. Bilen har kørt rigtig godt, og selvom jeg har manglet lidt fart har jeg kunnet tage vigtige point med videre i mesterskabet. Det er en god fornemmelse - men det stiller også krav til at vi giver den gas, når sæsonen starter igen, siger Victor T. Nielsen.
(Foto: Grippo)
Som team er kerneopgaven at levere en konkurrencedygtig bil og kompetent vejledning, og det glæder teamchefen sig over at have lykkedes med:
- Vi er halvvejs i sæsonen, og det er lykkedes at nå hertil uden en eneste teknisk defekt. Jeg er glad for at vores forberedelser har båret frugt, og at Victor ved, at han har et stykke værktøj, som han kan arbejde med, siger Morten Dons, og fortsætter:
- Victor har gjort et stabilt stykke arbejde i denne weekend med tre podieplaceringer, så nu lægger vi os alle i selen for at kunne indtage øverste trin på podiet når vi vender tilbage til banerne efter sommerferien. Det er lige det sidste, der mangler nu.
STEP Sports Management Læs mere om: Victor T. NielsenSTEP Sports ManagementGelleråsen(Karlskoga)05/06/23 - Gelleråsen(Karlskoga) - Formel 4 DK |