Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super 2L Danmark

Ny finalesejr sendte Malte Ebdrup alene i front

Super 2L
Danmark 

23/05/23 

Super 2L DanmarkMark Mathiesen og Jakob Steffensen blev nye løbsvindere i Super 2L-klassen
 

Årets anden afdeling af Grand Prix Tours Super 2L blev kørt ved NTG Åbningsløbet, og atter viste kørerne i den nye klasse tæt og fair race gennem de tre løb, som blev afviklet på FDM Jyllandsringen.

Ingen vinder gik igen i de tre løb på racerbanen ved Silkeborg, og to af vinderne kunne faktisk tage deres første sejre i klassen.


Mark Mathiesen kunne koncentrere sig om at føre, mens konkurrenterne bag ham kæmpede på livet løs.
(Foto: Andreas Drustrup)

Mark Mathiesen, Hørning, skulle med ottendebedste tid fra tidtagningen starte første løb fra pole position, og det lykkedes ham at holde sig i front over det 17 minutter lange løb. Masters-køreren blev dog presset. Først af Magnus Madsen, Ringkøbing. Så af Peter Hegelund, Hadsten og siden af Nicolai Nygaard Pedersen, Brønderslev. Men kørerne bag Mark Mathiesen hjalp faktisk denne med at fastholde føringen, fordi de kæmpede så intenst med hinanden. Mod løbets slutning gik Malte Ebdrup, Farsø, således til angreb på Nicolai Nygaard Pedersen, og deres kamp om andenpladsen betød, at Mark Mathiesen kunne tage sin første sejr med et forspring på halvandet sekund.

I andet løb blev Jakob Steffensen, Viborg, den syvende løbsvinder i Grand Prix Tours Super 2L. Han startede fra pole position og ligesom Simon Seiersen, Randers, på startposition 2 tyvstartede han. Med en idømt strafbane lignede det en tabt løbsføring for Jakob Steffensen, men han havde fået opbygget en så stor føring, at da han havde gennemført sin strafbane, var han stadig på førstepladsen. Nu var han foran Mike Mathiesen, Varde, men Jakob Steffensen satte flere gange hurtigste omgang og trak fra det øvrige felt, hvor Mike Mathiesen til sidst måtte overgive andenpladsen til Malte Ebdrup.


Trods en tyvstart og efterfølgende strafbane kunne Jakob Steffensen føre løb 2 fra start til mål.
(Foto: Andreas Drustrup)

Tredje heat satte Malte Ebdrup sig på. Allerede efter den første omgang havde han slået et hul til Nicolai Nygaard Pedersen, og da Malte Ebdrup 12 omgange senere krydsede målstregen som vinder, var hans forspring på næsten 18 sekunder. Bag den nye aleneførende i mesterskabet var der masser af kamp om placeringerne, hvor trioen Mike Mathiesen, Jakob Steffensen og Magnus Madsen kæmpede om de to sidste pladser på podiet.

Tredje afdeling af Grand Prix Tours Super 2L-mesterskabet køres den 17.-18. juni på Ring Djursland.

Super 2L Danmark
Padborg Park I/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jakob Steffensen
  • Malte Ebdrup
  • Mark Mathiesen
  • Jyllandsringen
  • Ring Djursland
  • 21/05/23 - Jyllandsringen - Super 2L Danmark
  • 18/06/23 - Ring Djursland - Super 2L Danmark
  •