Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Asian Le Mans Series

Malthe Jakobsen er klar til LMP2-debut i Dubai

Asian
Le Mans
Series 

09/02/23 

Asian Le Mans SeriesI weekenden får sidste års European Le Mans Series-mester sin løbsdebut i den hurtigere LMP2-racer. Det sker, når han sammen med COOL Racing deltager i Asian Le Mans Series, hvor de to første løb køres på Dubai Autodrome i weekenden.
 

Det er anden gang, den hurtige thybo deltager i det asiatiske mesterskab, så banerne ligger allerede på rygraden. Til gengæld kommer svingene noget hurtigere imod ham i LMP2-raceren:

- LMP2-bilen er noget hurtigere, både i forhold til topfart og svinghastigheder. Der er meget mere downforce på sådan en bil, så den suger sig bare fast til asfalten rundt i de hurtige sving. Det er ret imponerende, når man lige har vænnet sig til det, fortæller Malthe Jakobsen.

I det asiatiske mesterskab deler Malthe Jakobsen bil med COOL Racings ejere, den firedobbelte Le Mans-vinder Nicolas Lapierre og franskmanden Alexandre Coigny. Han har flere års erfaring fra både LMP3 og LMP2-biler, og Malthe glæder sig til at tage hul på 2023-sæsonen med dem:

- Alexandre er en stabil kører og meget behagelig at være i nærheden af, og Nicolas er så erfaren, at jeg får rig mulighed for at lære af ham. Vi kommer også til at køre sammen i European Le Mans Series, så det bliver en god start på vores sæson sammen.

Formatet i mesterskabet er lidt specielt, idet sæsonens fire løb køres på to baner, fordelt på de kommende to weekender. Den kompakte løbskalender betyder, at transportomkostninger og tidsforbruget er minimeret - og det har gjort mesterskabet populært blandt mange.

Weekendens to fire timers-løb køres i Dubai, hvor kvalifikation og første løb køres lørdag, mens næste afdeling allerede køres søndag. Teamet får derfor travlt med at klargøre bilen mellem lørdag og søndag, så den er klar til endnu en tur i manegen:

- Mekanikerne har et stramt program i sådan en weekend, og ambitionen er også at vi skal køre nogle gode placeringer hjem, så indsatsen ikke er spildt. Vi er kommet for at køre med om mesterskabet, slutter Malthe Jakobsen.

Løbene i Asian Le Mans Series kan ses live på seriens Youtube-kanal.

Malthe Jakobsen Motorsport


Læs mere om:
  • Dubai Autodrome
  • 11/02/23 - Dubai Autodrome - Asian Le Mans Series
  • 12/02/23 - Dubai Autodrome - Asian Le Mans Series
  •