Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

International Motor Sports Association

Michael Christensen debuterer med Porsches prototype på Daytona

IMSA 
18/12/22 

Michael Christensen skal debutere Porsches nye hybrid prototype, Porsche 963, ved 24 timers løbet på Daytona i januar 2023. Porsche stiller til start med to Porsche 963 ved den amerikanske klassiker. De sidste 11 måneder har Porsche fabrikskørerne testet og udviklet den 680 HK stærke prototype og ialt er tilbagelagt 29.713 kilometer. På Daytona bliver Michael Christensen en af de ialt 6 Porsche kørere, der skal debutere bilen.
 


(Foto: Porsche)

Michael Christensen kommer på Daytona til at dele bil nummer 7 med australske Matt Campbell og brasilianske Felipe Nasr. Resten af sæsonen kører Michael Christensen i det officielle verdensmesterskab for sportsvogne, FIA WEC, der også inkluderer 24 timers løbet på Le Mans. Her kommer han til at dele bil nummer 5 med amerikanske Dane Cameroun og Frédéric Makowiecki fra Frankrig. Dermed skal Michael Christensen ikke længere dele Porsche med hans mangeårige faste makker Kevin Estre, der skal køre Porsche nummer 6 med André Lotterer and Laurens Vanthoor.

"Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at jeg er med ved debuten af Porsche 963" fortæller Michael Christensen. "Jeg har igennem det seneste år brugt rigtig mange timer på at teste og udvikle bilen, så det bliver spændende endelig at indsætte den i et løb. Det bliver et stærkt felt, både på Daytona og i FIA WEC, men det er svært at vide, hvordan vi ligger i forhold til konkurrenterne, da alle kører forskellige testprogrammer. Det bliver nyt, at jeg ikke skal dele bil med Kevin Estre. Vi har haft rigtig mange fantastiske oplevelser sammen, som jeg aldrig vil glemme. Men jeg ser også frem til samarbejdet med mine nye stærke kollegaer".

24 timers løbet på Daytona afvikles i weekenden den 28-29. januar 2023.

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Daytona
  • 29/01/23 - Daytona - IMSA
  •