Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

JV Motorsport klar til hjemmebanen

SuperCup 
04/10/22 

JV Motorsport er klar til at vende tilbage på racerbanen denne weekend, når der skal køres en afdeling af Yokohama SuperCup.

Holdet fra Sunds nær Herning skal kun tage den korte tur til Resenbro ved Silkeborg, for at deltage i weekendens løb.
 

Jan Vestergaard er forsvarende Oldboysmester i Yokohama 1600 Challenge, og planen var oprindelig, at der skulle køres en fuld sæson, eller tæt på fuld sæson i Yokohama SuperCup i 2022. Derfor blev den gamle bil solgt, og en ny købt allerede omkring nytårstid.

Forårsmånederne gik med at få den hvide Peugeot 307 renoveret og opdateret, men da den afsluttede motortest skulle foretages, inden den første løbsweekend, endte det desværre med et motorhaveri.

Derfor gik det yderligere et par måneder, inden holdet var klar til den første testdag med bilen. Den første del af dagen forløb fint, inden et oliespild i motorrummet udløste en brand. Heldigvis skete det tæt på en ildslukker, så der ikke skete voldsomme skader – men da det skete to dage før en løbsweekend, måtte der også slås en streg over den.

Endelig var holdet klar til den 3. løbsafdeling, som blev kørt på Ring Djursland i august. Stille og roligt blev flere og flere børnesygdomme ryddet af vejen, og det som kunne løses på dagen, blev løst undervejs.

Der viste sig dog også at være et lidt større projekt, som ville kræve en del økonomi, og ikke mindst timer på værkstedet hos Hans Jørgensen på Fyn, som hjælper med at renovere, servicere, og ellers drive bilen under løbsweekenderne.


(Foto: JV Motorsport)

Derfor blev beslutningen taget, at leje en anden bil til denne afdeling på FDM Jyllandsringen, for at give noget tilbage til holdets trofaste samarbejdspartnere, som har gået og ventet henover sæsonen – og så for bare at køre noget racerløb igen.

Muligheden for at leje en Seat Ibiza 1,8 bød sig, og med det samme slog Jan til, da han vidste at det var en bil fra absolut allerøverste hylde indenfor Yokohama SuperCup. Bilen vandt mesterskabet i 2021 sæsonen, mens en identisk søsterbil aktuelt ligger toer i mesterskabet.

Dermed ikke sagt, at Vestergaard skal ligge og køre omkring generelle løbssejre denne weekend. De første metre i bilen, bliver lørdag formiddag, når der skal køres kvalifikation til weekendens tre løb. Men han kender banen fra de tidligere sæsoner – det hele kommer bare til at gå lidt hurtigere i den røde og hvide racer.

Holdet skal i denne weekend stå sammen med Momentum Racing, som ejer biler og driver den identiske racer, og aktuelt er i gang med deres 3. sæson med bilmodellen. Jan tager dog stadig de trofaste hjælpere med, til at have omkring sig, og skrue på bilen henover weekenden. JV Motorsport håber på at se en masse kendte ansigter henover weekenden, og især søndag, hvor de tre løb skal køres. Forhåbentlig kan teamet levere noget godt kørsel, selvom det er helt nyt.

Tidsplanen for weekenden i Yokohama SuperCup lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Kvalifikation 09.35

Søndag
Løb 1 10.35
Løb 2 12.55
Løb 3 16.40

JV Motorsport

JJ Media


Læs mere om:
  • Jan Vestergaard
  • Jyllandsringen
  • 09/10/22 - Jyllandsringen - SuperCup
  •